Mediano Sport & Perspektiv: Peter Mikkelsen - dramaerne og mennesket bag verdens bedste dommer
I dette afsnit får du historien om den danske topdommer Peter Mikkelsen, som to gange blev kåret til verdens bedste dommer. Det er også en historie om dansk fodbolds udvikling, som foregår simultant med Peter Mikkelsens opstigning i rækkerne. Og så handler det om et dramatisk brasiliansk benspænd ved VM i 1994.
AF STANIS ELSBORG
Udsendelsen er produceret af Idrætshistorie.dk
Peter Mikkelsen er en af Danmarks helt store idrætspersonligheder. I 1991 bliver han som den første dansker nogensinde kåret som verdens bedste dommer – en præstation han gentager igen i 1993. Historien er næsten skrevet: Peter Mikkelsen skal dømme VM-finalen i 1994, men der opstår et urent politisk spil med FIFAs præsident i spidsen.
Det er en af de historier du får i denne udsendelse, hvor historiker og journalist Simon Kratholm Ankjærgaard er inviteret i studiet for at fortælle dramaerne og historierne om den danske og internationale topdommer Peter Mikkelsen. Fortællingen om Peter Mikkelsens dommergerning og opstigning i rækkerne følger nærmest simultant udviklingen i dansk fodbold. Hans opvækst og møde med fodbolden bliver afgørende for hans liv og beslutning om at blive dommer.
Du får også input fra f.eks. tidligere topdommer Kenn Hansen og tidligere generalsekretær i DBU Jim Stjerne Hansen om, hvorfor Peter Mikkelsen var så god en dommer, hvilke særlige karaktertræk der gjorde ham så unik, om Peters indflydelse på den danske dommerstand, om det politiske spil omkring dommergerningen og udskillelsesløbet, som foregår ved slutrunder.
Du kan høre hele udsendelse her:
Udsendelsen er bragt i vores nye kanal ’Mediano Sport & Perspektiv’, der havde premiere i torsdags. I kanalen er der allerede to andre udsendelser. Premiereafsnittet handler om FIFA, korruption, FBI og om fodboldens verdensorganisation under Infantino har skabt mere demokrati eller blot ligner det gamle FIFA under Sepp Blatter. Undertegnede er vært og har DBU’s formand Jesper Møller, Ekstrabladets Jan Jensen og international chef i Play the Game, Jens Sejer Andersen, i studiet.
Du kan også lytte til et afsnit om Newcastle og deres mulige saudiarabiske ejere med Adam Møller Gomaa som vært og Newcastle-fan Martin Bagner og undertegnede som gæster.
Mandag udkommer næste afsnit i kanalen, som handler om kampen mod matchfixing i Danmark. Det er produceret af Idrættens Analyseinstitut.
Her kan du læse mere om vores nye kanal, “Mediano Sport & Perspektiv”.
Den nye kanal er blevet til i et samarbejde med Idrættens Analyseinstitut (Idan i daglig tale) og formidlingsportalen Idrætshistorie.dk.
Idan har siden 2011 stået for driften af Play the Game, som afvikler den internationale Play the Game-konference og arbejder for at fremme demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i international idræt.
Og så vil det normale Mediano-hold også bidrage.
Hvis du vil abonnere på den nye kanal, så find den her og tryk abonner eller følg i din foretrukne podcastapp:
Nu, hvor den nye kanal er i luften, får vi brug for al den støtte, vi kan få. Så hvis du også har savnet den slags indhold, så ville vi blive så lykkelige for, at du vil fortælle andre om det nye samarbejde.
Læs mere om Idan her.
Læs mere om Play the Game her.
Læs mere om Idrætshistorie.dk her.
Har du en ide til en episode i den nye kanal, så skriv til stanis@playthegame.org eller ring på mobil: +45 6177 4915.
Musik: Music by Scott Buckley - www.scottbuckley.com.au
Foto: Getty Images/Lars Rønbøg