Peter Brüchmann: Ti ting, jeg vil holde øje med i Superligaen
Blog: Her skriver Medianos chefredaktør Peter Brüchmann om sine forventninger til foråret og især til klubbernes udvikling. Denne blog findes også indtalt som podcast-episode i Medianos hovedkanal.
Af Peter Brüchmann
80 dage og 11,5 uge. Som verden aldrig glemmer.
Det er i Danmark tid til at trykke genstart på tilværelsen. Tilladelse til at se verden og hinanden i øjnene. Og fra på torsdag tilladelse til at spille fodbold og især Superliga igen.
På den lidt større viser står der 345.000 døde rundt i verden med konstateret coronavirus. 563 i senest opgjorte tal fra Sundhedsstyrelsen.
Verden har lidt og forsøger stadig at lære.
Her på Mediano har vi glædet os til at se på verden igen. Glædet os til at se, om det er en ny virkelighed, der venter derude.
Vi siger tak til vores lyttere, der har gidet bruge tid med os, mens vi som samfund har passet på hinanden.
Tak til vores partnere, der har gjort, at vi har kunnet lave mere end 120 udsendelser om fodbold de seneste 11 uger. Uden at sende folk hjem. Uden at søge om hjælp.
Især tak til jer, der overbeviste om, at vi godt kunne fortsætte, dengang i starten, da ingen af os anede, hvilket ben, vi skulle stå på.
Jeg vil i det følgende kigge på den Superliga, der har holdt pause, siden Silkeborg slog AGF den 9. marts. Torsdag åbner AGF Ceres Park for verdens første virtuelle tribuner, som de kalder det. Modstanderen er Randers, hvor man for 250 kroner kan købe en støttefigur og udstyre den med et hoved, hvor man afbilder sig selv, sin hund eller måske sin svigermor. Vist nok mest på hjemmebane.
Jeg har valgt ti temaer ud, som er værd at følge i hele den sidste del af Superligaen. Senere i dette feed vil du kunne læse – eller høre - vores pro-træner Rasmus Monnerup pege de ti fodboldfaglige elementer, som han vil holde mest øje med.
Emnerne, jeg har peget ud, er valgt ud fra et fokus på holdenes udvikling ikke bare i denne sæson, men med skelen til strategiske bevægelser og generelle udviklinger.
1) FC Midtjylland
Vi starter fra toppen. Jeg er ikke spændt på, om FC Midtjylland bliver mester. Alt skal gå galt, hvis man på 12 runder skal formøble 12 point.
Nej, jeg er spændt på, hvordan Brian Priske og Kristian Bak former et hold frem mod den europæiske eksamen, der skal lukke klubbens åbne flanke. Og herunder – og det er en generel spænding omkring genstarten af fodbolden i Europa – er jeg kolossalt spændt på at se, hvilken type transfervindue, vi kan vente.
Vil markedet hurtigt vise, at der stadig er stor efterspørgsel på de bedste spillere? Vil spillerne kigge på den optimale timing, kampform og klubsucces eller bare skynde sig ud. Hos Midtjylland vil to styrmænd som Scholz og Sviatchenko have kig på næste udlands-udfordring og især timingen for denne. Er det nu? Eller er det efter en mulig international succes?
Hvor har vi Evander og Onyeka i samme prisme? Og det hele skal bindes sammen i svaret på det helt store spørgsmål – i hvert fald for undertegnede – hvordan vil det nye eller det justerede transfermarked påvirke FC Midtjyllands strategiske kalibrering?
For dansk fodbolds skyld kunne man ønske sig, at klub og spillere finder den størst mulige kontinuitet og dermed det højeste niveau.
Jeg kommer aldrig til at købe argumentet fra fans om, at man ikke under de andre noget godt. Vi har brug for alle points – hvad enten de kommer fra Parken, fra Herning eller fra et tredje sted.
Som en ekstra vinkel på FC Midtjylland er jeg godt nok også spændt på at se, hvordan Sory Kaba passer ind i finslibningen af det europæiske fundament. Vil den dyre signing (lig med klubbens strategi) blive førstevalg eller skal han erstattes af Ronnie Schwarz, der som type ikke står på side 1 i den strategiske kogebog i Herning – hvor det handler om at skabe mere værdi via udvikling af spillere og lade transfer finansiere stigende udgifter.
Du kan også høre bloggen indlæst af Peter Brüchmann som podcast-episode. Her kan det klares på 19 minutter:
Hør i rækkefølge om:
00:02:30 FC Midtjylland
00:04:15 F.C. København
00:06:24 AGF og Brøndby
00:08:19 Provinsens store byer
00: 09:00 AaB
00:10:44 Randers FC
00:12:25 FC Nordsjælland
00:14:25 OB
00:15:50 Denne blog handler ikke om nedrykning (selv om det er vi også spændte på)
00:16:10 Vejle Boldklub
00:17:15 Rammerne for kampene
2) F.C. København
Ikke for at tage hele stillingen. Men hvor er jeg dog spændt på at se, hvordan Ståle Solbakken og Co. vil forme det, man kan kalde ’Ståle 4.0’ efter holdene fra 2006/07, 2010/11 og 2016/17 for nu at tage de tre stærkeste generationer under den norske træner.
Vil det blive præget af nye stjerneskud som Nelsson, Wind, Kaufmann, Varela og Daramy eller har Ståle samlet Superligaens svar på Egeskov med let ramponerede stjerner som Bjelland, Sigursson, Boilesen, Oviedo, Bengtsson og for så vidt også Dame N’Doye. En del af dem har leveret på højt niveau efter, at de vendte tilbage til Superligaen, men holdet risikerer også at få både sportsligt og økonomisk bagvægt, hvis den afgørende indsats foregår på massagebriksen.
Solbakken har haft fremragende hold båret af stjerner på vej ud og hjem på samme tid (06/07 og 10/11), hold nøje sammensat på sult og stor transferværdi i mestendels alderen 22-27 år (det var 16/17-holdet) og så har han det nuværende hold, der er presset på den nationale scene af FC Midtjylland (sandsynlighvis tre mesterskaber på seks år) og vil komme yderligere under pres, hvis FC Midtjylland får lukket sin europæiske flanke.
Jeg har den største tiltro til Solbakkens evner til at sætte et hold sammen, men sommerens transferplaner bebudes skrinlagt, Lalandia-luk øger et pres og de regnskabsmæssige forventninger til året er suspenderet. Så Anders Storskov, Jesper Larsen og David Cosgrave fra FCKs helt egen sundhedsstyrelse er navnene på nogle af nøglemedarbejderne, der skal få de dyre voksne drenge ned af briksen på Jens Jessens Vej og ud, hvor man skaber et nyt storhold.
Mesterskabet er ikke afgørende lige nu. Det løb er formentlig kørt. Det er derimod den troværdige retning mod, at et nyt storhold er på vej. (Og i dag undlader jeg alt det strategiske omkring kalibreringen af F.C. København i fremtiden. Det kan du høre om i den kommende tid).
3) AGF og Brøndby
Nu slår jeg så Brøndby og AGF sammen i punkt tre. Ikke fordi alting handler om bronzemedaljer. Men jeg er så spændt på at se, hvorvidt AGF har bundtræk i den positive udvikling i denne sæson. Ser vi rigtigt, når vi kigger på kontinuitet og positiv udvikling på ledelsesgang og i den sportslige sektor?
Er positiv udvikling på sponsorsiden, på tribunen – når man ellers må komme der – og med voldsomt spændende stadionplaner et udtryk for, at AGF byder ind på podiet i Superligaen i fremtiden?
Og hvis CBS havde en fodbold- eller Superliga-linje, ville netop AGF og Brøndby være de cases, man ville kigge på. Brøndby med en spændende Strategi 6.4., som imploderede efter 2018, en strategisk slingrekurs med Jan Bech Andersens utålmodighed som ansvarlig og nu med en ny tålmodig og mere nøjsom strategi. Med masser af ubekendte. Hvordan harmonerer top 3 med flere slags turnaround? Er Masterclass klar til at hjælpe CV i mål med planerne?
Jeg er fyldt med spænding – og med spørgsmålstegn, jeg glæder mig til at finde svar på. Jeg siger udtrykkeligt ikke, at AGF er gået i nogen form for overhalingsbane.
De to første kampe mod Randers og OB kan ændre rigtigt meget til det værre eller underbygge fremgang til det bedre. Men det er to lokomotiver for interessen for Superligaen, hvor især AGF har masser af uforløst potentiale. På ethvert parameter – tilskuertal, tv-tal og generel interesse – vil succes hos netop disse to hold løfte den samlede interesse for ligaen mere end for mange andre hold.
4) Provinsens store byer
Mit yndlingstema i Superligaen. Hvordan udvikler AaB, OB og AGF sig – med Esbjerg som en outsider med lejlighedsvise udbrud.
I en tid, der lever på historiefortællinger – når vi vil være lidt fine kalder vi det ’narrativer’, men det er stadig historiefortællinger – er alt, hvad der knytter sig til især disse byer uhyre interessant.
Har AGF fået fat i noget, der kan ligne et udbrud? Kan medvinden i stadionplaner og positiv udvikling på sponsor og tilskuerside øge dette udbrud de kommende år, måske endda årtier?
Jeg kommer til AaB og OB, men for mig at se bliver der skrevet eftermæler for ledelse, ejerskab og strategisk retning, og Niels Thorborg synes mest under pres, når det kommer til ’antal glæder pr. investeret krone’ for nu at formulere en lidt luftig KPI.
5) AaB
Ja ja, I har fire mesterskaber og er stadig provinsens konger, når det kommer dertil i forhold til Superligaens historie.
Ja, I har udviklet mange spillere og har en klar og tydelig retning på talentudviklingen. Men I har også lidt økonomisk, jeres hold er ikke så ungt, som vi troede, når man kigger på CIES-opgørelsen og så skal man vride Godfather-kappen fra Poul Erik Andreasen af den fodboldmæssige udvikling. Måske. Jeg er ikke sikker på dette.
PEA er en Godfather og en fodboldprofessor. Jeg har kaldt ham Superligaens største diamantsliber. Men var der gået Morten Olsen i den? Vision og filosofi til et 13-tal på den skala, som PEA og jeg kan bedst. Men måske også en metaltræthed, når PEA brummede ved ankomsten af en ny træner: ’Endnu en, vi skal lære at spille fodbold’.
Rasmus Monnerup er ret begejstret for Jacob Friis, Lasse Stensgaard og måske også de første aftryk fra Søren Krogh. På alle måder en berigelse for Superligaen, hvis man kunne se et AaB, der mere end bare krabbede sig ind i top 6 med det yderste af neglene, men rent faktisk kunne tilføre en spillemæssig attraktion, som vi har set i flere momenter i denne sæson.
6) Randers
Ja, jeg springer lige FC Nordsjælland over og tager fat i en lille elefant i rummet. Syv hold bejler om seks pladser i top 6.
Kun de færreste tør sige det højt, men satte du rettighedshavere, mediefolk, publikum og formentlig også de andre hold i en løgnedetektor, ville de have svært ved at skjule, at Randers er holdet, man helst ikke vil have i top 6.
Uspændende på tv-tal. Uspændende på tilskuertal. Uspændende på den fodboldmæssige vision, vi roser AaB og FC Nordsjælland for.
På Mediano leder vi som gale i synonom-ordbogen for at finde andre ord end ’godt håndværk’. Resultatet er, at vi ofte taler mindre om Randers end flere andre hold. Ufrivilligt. Vi ville faktisk gerne. Alle vores eksperter er fuld af anerkendelse for arbejdet, som Thomasberg og Bertelsen står for.
Men Randers er der bare. De har været der længe. Mange misunder dem. Viborg, Vejle, Fredericia, Næstved og måske snart Silkeborg ville elske at være Randers. Og det aftvinger i sig selv respekt.
Jeg ønsker ikke Gravgaard, Moniz og Cirkus Randers tilbage. Men Randers ligger i en median af alle søjler – ikke en særlig måde at gøre det på. Ikke en særlig talentudvikling, som adskiller sig i stil og kultur. Eller omfang. Ikke en særlig fankultur, som jeg i hvert fald kan formulere lige så klart, som det måske gælder andre. Ikke engang et hold, man kan blive rigtigt sur på, som dengang, hvor Horsens var værst.
Det er måske lidt hårdt overfor hårdtarbejdende og særdeles kompetente folk fra en arbejderby, der bare bør respekteres for deres – ja undskyld – håndværk. Men vi vil så gerne huske Randers for mere end Gardin Lis på ryggen af udebanedragten.
7) FC Nordsjælland
Her har vi så Superligaens store deler. På den ene side alle de fodboldfolk, der beundrer talentudviklingen, spillestil og et koncept, der adskiller sig fra det meste, Superligaen har set.
På den anden side de, der mener, at et hold med beskeden tilskueropbakning og som altid sælger de bedste spillere får alt for megen opmærksomhed. At de er mediernes kæledægger. ”Og allerværst på Mediano med alle jeres fisefornemme fodboldprofessorer!” Som en meget vred lytter, jeg havde i røret formulerede det for nylig.
Faktisk er FC Nordsjælland det modsatte af Randers FC. FCN gør tingene på sin helt egen måde, og det var næppe et tilfælde, at Pathway Group/Right to Dream var villig til at betale mere end 120 millioner kroner for AKPs Nordsjælland, mens man kunne have fået Randers – som man ellers kiggede først på – noget billigere, nogle sagde ’nærmest i nakken’.
På Mediano har vi en målsætning de kommende måneder. Vi vil dybere ned i analysen af FC Nordsjælland end bare sige flot talentudvikling, fascinerende træner og højt topniveau på kunstgræs. Vi vil faktisk forsøge at forstå, hvordan modstanderne ser på opgaven, når de skal møde Nordsjælland. Hvad det er, klubben gør mest anderledes i talentudviklingen. Ja, kigge helt ned i børnefodbold. Og kigge på balancen mellem Ghana og Farum.
Erfaringsmæssigt giver det en syndflod af overraskende frådende kommentarer fra folk, der slet ikke har lyst til at høre om FC Nordsjælland. Nøj, hvor kan I blive vrede derude. Men undskyld, det er vores job at kigge på det her fodboldfagligt – også når I bliver sure.
Så vær beredt.
Vi vil også forsøge at komme endnu tættere på forståelsen af Flemming Pedersen som leder og figur. Personligt har jeg altid været fascineret af Ståle Solbakkens succesrige determination og tydelighed i spillestil og personlighed. Men jeg er lige så fascineret af Flemming Pedersen, der på mange måder skubber mere til trænerrollen og dens udvikling disse år end Solbakken gør på sit højere niveau.
8) OB
Er Superligaens nyeste grå mus ved at tage farve. Er der grøde i fankulturen? Er nyt fodboldhus i Ådalen, Sabbi og Lieder og andet godt et varsel om, at OB ikke vil være provinsens evige hængeparti og Thorborgs ufuldendte?
Jeg havde mit første job som uddannet journalist på Fyens Stiftstidende i 1989 og fulgte Roald Poulsen, Johnny Hansen, Per Pedersen, Steen Nedergaard, Pettersson, Helveg, Moseby og Melvang. Jeg havde sågar fornøjelsen af at møde de fleste af spillerne, når succeserne skulle fejres i bylivet, så jeg ved, hvad Odense kan. Der tænkes flere rigtige tanker i OB, selv om profilen stadig er lidt ufarlig og mindre skarpskåret end flere andre.
Vi har en del gange citeret talentchef Tonny Hermansen for den pragtfulde sætning: ”Man skal kunne kende et ungdomshold fra OB, selv når de spiller i bare maver.” Man hvad skal man kende dem for? Det tekniske fra Allan Hansen, Donnerup og Per P? Det fysiske fra Moseby og Ziegler? Det moderne fra Tverskov? Måske har jeg ikke læst mine lektier, men jeg er faktisk stadig i tvivl.
Jakob Michaelsen laver masser af spændende arbejde og kæmper med alt, hvad han har. Assistenten scorer i træningskampe, og flere indikatorer peger i bedre retning. Men kampen mellem provinsens store byer er også et udskilningsløb. Ikke om denne sæson. Ikke om næste. Men om de kommende fem og ti sæsoner. Det er dette fokus, OB skal have.
Om nedrykning med mere
Jeg kunne godt have talt en masse om nedrykning, puljer, farezone for OB, Horsens, Sønderjyske og de tre andre. Om Lyngbys mulige supersæson. Men mit fokus har været strategisk og set i forhold til klubbernes generelle udvikling. Og der kommer masser af snak om puljer og nedrykning. Det lover jeg
9. Vejle Boldklub
Nu var jeg lidt hård ved Randers tidligere. Men lige så lidt som Superligaen – undskyld det brede begreb, hvor jeg tager mange aktører til indtægt for en subjektiv vurdering – ønsker Randers i top 6, er mit bud, at mange i samme løgnedetektor ville sige, at Vejle Boldklub ville klæde Superligaen og omvendt. Hvis man skulle køre sin føring hjem fra spids.
Vi så nogle pragtfulde rammer til kampe mod AGF og OB blandt andet, sidst Vejle var i Superligaen. Vi har set og hørt masser af lovord om Vejles resultater og indsatser på sponsor- og tilskuersiden.
Forestil dig, at Vejle også fik kontinuerlig succes med talentudvikling – måske ikke på Simonsen, Lefevre og Johnny Hansen-niveau, mindre kan også gøre det – så ville man se førnævnte historiefortælling som en af de bedre beretninger i dansk fodbold.
Vejle og Nørreskoven er for mange en nostalgisk drøm om ny storhed, men den er også et billede på, at vi ikke er historieløse. Tværtimod.
10) Rammerne
Endelig er jeg spændt på at følge fodbolden anno 2020. Jeg glæder mig ikke til tomme stadions, men jeg er spændt på at følge udviklingen af fodbolden som produkt.
De tilskuerløse stadion er en præmis, og det hjælper ikke meget at begræde det og pege fingre af X Factor, biografer og teatre.
I stedet vil vi her på Mediano følge kreativiteten. Kollega Sture er på vej til Jylland for at følge AGFs Zoom-tilskuere, drive-in-fodbold i Herning og vi har en hel serie på vej i Mediano Fan.
Vil vi se biografer samarbejde med rettighedshavere og lave storskærm, når mesterskab og oprykning skal sikres? Prøv det hele af for pokker. Noget vil være dumt, men min respekt går til dem, der prøver. Ikke til dem, der ikke gør en dyt, men bare sidder på et socialt medie og peger fingre.
Ingen af os på Mediano er hellige med lyd og billede. Klubber, rettighedshavere og alle involverede gør deres yderste for at skabe et produkt, som vi stadig gider se. Jeg har selvcensureret mig selv i diskussion om dåselyd, fordi det bliver fundamentalistisk på de sociale medier. ”Æv-bæv, du mener noget andet end mig, derfor er du dum.”
Men det, vi så fra Bundesligaen i seneste runde, skræmte ikke mig. Lad nu rettighedshavere prøve at skabe et produkt, der kan holde os vågne. De gør det jo rent faktisk for vores skyld, ude ved skærmene.
Og lad os så nyde, at vi nu får understreget, at fans ikke er en kulisse for højtbetalte stjerner. De er selve kulturen omkring fodbold.
Rigtig godt forår. Vi glæder os til at lave masser af udsendelser til jer derude.
Vi høres ved.
Foto: Getty Images
