MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Pokal Special - tillykke til SønderjyskE og fokus på AaB udenfor banen

Pokal Special - tillykke til SønderjyskE og fokus på AaB udenfor banen

Pokalfinale analyse: Her zoomer Kristian Mørch Rasmussen og Peter Brüchmann ind på finalen i DBUs landspokalturnering i Esbjerg. Og vi kommer naturligvis også forbi de begivenheder udenfor banen, der desværre nok vil fylde mere end den fortjente SønderjyskE-sejr de kommende dage.

Af Peter Brüchmann

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank

Vi illustrerer artiklen om pokalfinalen med et jubelbillede af SønderjyskE-træner Glen Riddersholm, selv om megen fokus formentlig vil være på begivenheder udenfor banen med en gruppe AaB-fans i centrum.

SønderjyskE vandt fortjent 2-0. AaB-anfører Lucas Andersen gik nærmest i tårer fra banen med en skade, mens AaB-tilhængere endte i en situation, hvor de i en periode blev - og bliver? - de mest upopulære danske fans, siden fodboldtossen angreb dommer Herbert Fangel i en kamp mellem Danmark og Sverige.

Finalen i DBUs pokalturnering fik i den grad et skub ud af de traditionelle rammer i 2020 - dels væk fra den normale spilledag, Kr. Himmelfartsdag, dels som placeret på Blue Water Arena i Esbjerg. Og så i en ramme med 1914 tilladte tilskuere, inden der i den kommende weekend åbnes mere op for tilskuere til store fodboldkampe. Rammerne var faktisk, især for AaB-sektionen, virkeligt flotte og festlige, indtil man fra kampafviklingen afbrød kampen via dommer Burchardt.

Og så gik det ellers løs med episoder, der vil blive endevendt og evalueret de kommende dage.

På banen vandt SønderjyskE en både fortjent og forholdsvis sikker sejr med en præstation, som kom til at foregå på sydjydernes præmisser - også før Lucas Andersen pådrog sig en skade.

I studiet har vi besøg af fodboldtræner Kristian Mørch Rasmussen, der analyserer på aftenens kamp og forholder sig til begivenhederne i Esbjerg.

Du kan høre udsendelsen her:

**Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank** Her er en frisk analyse af SønderjyskEs første pokaltitel gennem 2-0 sejren over AaB i pokalfinalen på Blue Water Arena. I studiet er fodboldtræner Kristian Mørch Rasmussen og Medianos chefredaktør Peter Brüchmann. De diskuterer også de tilskuerepisoder, der kom til at sætte sit præg på kampen.

Her forlader Lucas Andersen banen i Esbjerg i nærmest samme minut, som SønderjyskEs Anders K. Jacobsen havde bragt sit hold foran.

Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Superliga for Voksne #13 - Tæt på DBU, Hjulmand, betting - og FC Midtjylland

Superliga for Voksne #13 - Tæt på DBU, Hjulmand, betting - og FC Midtjylland

Superliga og Pokalfinale Preview: En lige finale, sølv-duel i Århus og alarmklokker i Lyngby

Superliga og Pokalfinale Preview: En lige finale, sølv-duel i Århus og alarmklokker i Lyngby