MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Fan: Kom med til drive-in-kamp i Herning

Mediano Fan: Kom med til drive-in-kamp i Herning

Hvad skal man synes om drive-in-fodbold? Det kan være svært at svare på, når man ikke har gjort sig den ulejlighed at møde op og prøve det af. Det gør vi her. Hop op bag på havetraktoren og kom med til Herning!

Af Sture Sandø

Podcasten i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Zetland

Der er blevet grublet og tænkt kreativt i fodboldklubber og blandt tilhængere verden over. En ny verdensorden i coronaens skygge betyder, at fans må finde alternative måder at støtte deres hold, og at klubberne prøver at finde en løsning på, hvordan kampene kan få liv uden fans på lægterne.

Et af de initiativer, der har fået mest opmærksomhed - ikke bare nationalt, men over hele kloden - er FC Midtjyllands drive-in-arrangement i Herning, hvor de store arealer omkring MCH Arena blev taget i brug for at samle fans på diverse motordrevne kørertøjer til deres første hjemmekamp efter genstarten af Superligaen.

Derfor er Mediano Fan denne gang taget på tur til den jyske hede for at opleve begivenheden på egen krop. Det kan selvsagt kun ske fra en bil. Udsendelsen er optaget før, under og efter eventet fra bagsædet af en Handa Jazz.

Deltagerne i det rullende panel er antropolog og vært på Kalejdoskopet, Lasse Yde Hegnet, og Lasse Højstrup Sørensen, der er rejsende i fodbold i hele verden og forfatter til bogen Fodboldøje, der beskriver fodbolds betydning og fodboldoplevelser fra Indien til Irland.

De diskuterer blandt andet, hvorfor fællesskabsfølelse og den fysiske kontakt med andre tilskuere er så vigtig for det, vi forbinder med en tur på stadion. De kommer også ind på, hvorfor det passer godt til lige præcis FC Midtjylland, at invitere til drive-in-fodbold. Og så fortæller de, hvordan de oplevede det store arrangement på egen krop.

Det og meget mere får du i denne udgave af Mediano Fan, der fremover udgives i samarbejde med den digitale avis Zetland. Hos dem kan du få de første to måneder til 50,- kr. i alt (en besparelse på 208,- kr.)

For hver abonnent, der opretter sig hos Zetland via linket får Mediano et beløb, som vi kan købe udstyr og lave endnu mere indhold for.

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images


Mediano PL - Talentspejder i Premier League - mød Ole Nielsen

Mediano PL - Talentspejder i Premier League - mød Ole Nielsen

Mediano Preview: Så er det nu, Jakob!

Mediano Preview: Så er det nu, Jakob!