Mediano Bundesliga: Opsamling på sæsonen med Bremen, HSV, Bayerns dominans - og årets hold
I denne udsendelse kigger vi tilbage på 2019/2020-sæsonen, der udover en coronakrise også har budt på meget andet interessant.
*Mediano Bundesliga bliver nu også støttet af Sorte Sokker, der har valgt at blive partner på udsendelserne om tysk fodbold - sådan som de også støtter La Liga- og Serie A-udsendelserne.
Med denne aftale er Mediano Bundesliga sikret at sende en udsendelse hver måned hele 2020. *
Af Arnela Muminovic
Bundesligaen anno 2019/2020 er afsluttet – og derfor er det kun på sin plads med en detaljeret gennemgang af de største begivenheder fra sæsonen i tysk fodbold her i Mediano Bundesliga.
Werder Bremen reddede sig lige akkurat efter en miserabel sæson, hvor den tidligere storklub skulle igennem relegationskampe mod Heidenheim for at forblive i Bundesligaen.
Det burde dog have været HSV, som Bremen skulle have mødt - men nordtyskerne smed alt væk i de sidste runder og må derfor forblive i 2. Bundesliga for tredje sæson i træk.
I denne udsendelse diskuterer vi, hvad der gik galt både for Werder og HSV denne sæson - og hvordan udsigterne ser ud det kommende år.
Derudover kan du også se frem til at høre mere om:
Schalke 04’s problemer på og uden for banen
Bayern store dominans - hvor skidt er den for Bundesligaen, og hvordan kan den udfordres?
Bundesliga-danskernes præstationer i denne sæson
Farvel til markante profiler - heriblandt Claudio Pizarro
Sæsonens hold
Og meget mere
Du kan lytte til udsendelsen her:
Partner: sortesokker.dk
Du kan læse mere om vores aftale med Sorte Sokker ved at klikke HER:
Vært: Arnela Muminovic
Ekspert: Nicolai Lisberg
Foto: Focke Strangmann/Pool via Getty Images