Mediano Superliga - Playoff Special om Hobro-Lyngby
Mediano Superliga - podcast: Her kigger vi på den første af de to playoff-kampe om at undgå nedrykning fra Superligaen mellem Hobro og Lyngby.
Af Peter Brüchmann
Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank
Lyngby sikrede sig mandag aften et godt udgangspunkt for at blive i Superligaen efter en 2-1 sejr på udebane over Hobro i det første opgør om at forblive i Superligaen. På to mål af Rezan Corlu og Frederik Gytkjær vendte Lyngby en Hobro-føring på 1-0 til et særdeles gunstigt udgangspunkt før returkampen i Lyngby næste mandag.
Det kigger vi på i denne udsendelse, hvor fodboldtræner Rasmus Monnerup analyserer i studiet.
Du kan høre udsendelsen her:
Lyngby havde senest vundet i Superligaen den 23. februar, og siden var gået 10 kampe uden sejr og med kun tre uafgjorte som resultat, så Hobro var favoritter, og efter en 1-0 føring ved Imed Louati lå det i høj grad i kortene, at Hobro ville sikre samme udgang, som da man sidste år var i samme situation i to playoff-kampe mod Vejle. Men et godt spillende Lyngby-hold og en veloplagt Rezan Corlu ville det anderledes.
Nu skal Hobro forsøge at score minimum to gange mandag i næste uge for at undgå nedrykning. De muligheder kigger på i denne udsendelse, hvor vi også vender:
Rezan Corlus betydning for Lyngby - og hans muligheder i Brøndby
Hvilke af de to hold vil Superligaen helst beholde oppe?
Hvordan er holdene stillet ved en nedrykning?
Med mere.
Hør også mandagens Superliga-udsendelse med Troels Bech og Rasmus Monnerup i studiet:
Eller hør fredagens udsendelse, hvor vi gør status på Superligaen og tager et første dybt kig på den kommende sæson og holdenes muligheder her:
Foto: Getty Images/Lars Rønbøg