Det taktiske værksted - Solskjærs Manchester United version 2
Siden 1. januar har Manchester United spillet 26 kampe.
Det er blevet til 16 sejre, 6 uafgjorte og blot 4 nederlag. Faktisk startede 2020 ikke ret godt for United – de første 7 kampe bød på blot 2 sejre over Norwich og Wolves, et enkelt uafgjort resultat og 4 nederlag.
Men den 29. januar ændrede en del sig – der skiftede Bruno Fernandes til United og siden har man ikke prøvet at tabe en fodboldkamp. Samtidig har Manchester United spillet noget seværdigt offensivt fodbold, og har udviklet en fasttømret spillestil. Det kræver narturligvis et taktisk værksted.
AF RASMUS MONNERUP
Udsendelsen er blevet til som en direkte konsekvens af vores samarbejde med Zetland, som også er partner på denne udsendelse. Du kan støtte Mediano ved at tegne et medlemsskab hos Zetland her: https://www.zetland.dk/kampagne/mediano Heineken er ligeledes partner på udsendelsen.
I januar 2019 var der premiere på “Det taktiske værksted”, og i den udsendelsen drøftede vi Ole Gunner Solskjærs start i Mancester United. Siden er der sket meget, og United har ændret udtryk, formation og spillestil et par gange.
Nu ligner det dog at Solskjær har fundet formlen på succes, og det kigger vi nærmere på i denne udsendelse, hvor der er genvalg til duoen fra den første udsendelse, nemlig værkfører Monnerup og fodboldtræner og livslang United-fan, Mads Holm-Hansen.
Du kan blandt andet høre dem tale om:
Uniteds fortolkning af 4-2-3-1
Bruno Fernandes betydning for United
Det flydende og fleksible angrebsspil
Uniteds opbygnings- og gennembrudsstrategi
Den spillemæssige arv fra Ferguson
Spillet mod bolden
Rollerne på holdet
Det venstreorienteret angrebsspil
Forbedringsområder med og mod bolden
Og meget mere
Du kan finde udsendelsen lige her:
Foto: Getty Images