Mediano Superliga Special - En slags status på sæsonen 19/20 og et første kig på 20/21
Mediano Superliga - 32. runde: FC Midtjylland bliver mestre i sæsonen 2019/20. For anden gang på tre år. For tredje gang på seks år. Et forspring på 17 point med fire runder igen og 10 ud af 12 mulige point i de indbyrdes kampe mod F.C. København. Men hvordan ser fremtiden ud? Det kigger vi på her.
Af Peter Brüchmann
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Just Eat
Her er Mediano Superliga med en status på sæsonen 2019/20 og et første kig på den kommende sæson.
Vi ved, at FC Midtjylland bliver suveræne mestre, Esbjerg og Silkeborg rykker ud, mens Lyngby og Hobro i næste uge spiller om at undgå nedrykning. SønderjyskE er pokalmestre, og så ligner F.C. København og AGF de to øvrige medaljevindere.
Rigtig meget er afgjort, og derfor er dette en noget anderledes udgave af Mediano Superliga. Vi trækker ikke vores sagesløse lyttere igennem en slavisk gennemgang af kampe. Vi prioriterer i stedet temmelig hårdt ud fra en redaktionel relevans.
I studiet er tidligere fodboldspiller Francis Dickoh og fodboldtræner Rasmus Monnerup.
Vi taler i rækkefølge om:
FC Midtjyllands mesterskab (00:03:15)
Kort om mesterskabsspillet og runden (00:34:30)
Så et kig på fremtiden for:
F.C. København (00:47:00)
AGF (01:05:00)
Brøndby (01:16:00)
AaB, OB, FCN og top 6 (01:31:30)
Andre (Randers, Horsens, SønderjyskE) (01:48:00)
Nedrykning næste sæson (01:54:30)
Du kan høre udsendelsen her:
Foto: Getty Images/Lars Rønbøg