Troels Bech i en samtale med Jon Volf Andersen
I denne udsendelse har Troels Bech fået tidligere semi-professionelle fodboldspiller Jon Volf Andersen, til at fortælle om sin vej gennem Silkeborgs u-hold frem til at udvikle drikken STATE, med henblik på at hjælpe mennesker på bedste vis, med at opnå en ønsket positiv mental og fysisk tilstand.
Jon fortæller om de komponenter der skal til for at opnå en præstationsoptimering, ved at være ekstrem sulten efter succes. Hør om hvordan han målte sin præstationer skridt for skridt helt ned til sidste millimeter - men samtidig følte at hele ens sportslig karriere var en underpræstation.
Hør også om hvordan det er vigtigt at sætte store forventninger til de små ting, og små forventninger til de store ting.
Jon fortæller også hvordan, at via hans passion for præstationsoptimering, begyndt at udvikle STATE-drikken som først i starten kun var tiltænkt ham selv, men siden blev en fremragende business case.
Hør udsendelsen her:
I starten af foråret vendte Troels Bech tilbage til Danmark et par måneder før planlagt på grund af coronakrisen, men allerede da var han gået i luften med podcasten ’Bech Bag Bolden’, hvor en samtale med Lars Høgh var et fremragende indblik i, hvad der ventede os.
Siden har Bech blandt andet talt med Ståle Solbakken, Thomas Frank, Thomas Kahlenberg, Erik Sviatchenko, Claus Steinlein, Åge Hareide, Kasper Hjulmand, Jesper Grønkjær med flere.
Troels Bechs podcast er nu flyttet ind på Mediano for at blive en del af den samlede fodbolddebat her.
- Jeg glæder mig over at deltage i Danmarks bedste fodboldforsamlingshus, hvor debatten trives og fagligheden er stor. Det er mit ønske, at vi sammen kan inspirere og vække nysgerrighed for fodboldens mindre belyste hverdag, siger Troels Bech.
Det er planen, at Bechs podcast skal udkomme cirka én gang pr. uge. Hvis du er interesseret i at høre mere om den nye podcast - og hvordan man kan blive samarbejdspartner på det nye format, så skriv til Medianos chefredaktør Peter Brüchmann på bruchmann@mediano.nu.