Kalejdoskopet #10: Mellem rationalitet og irrationalitet
Podcast: Inden hver kamp udfører utallige spillere ritualer af mere eller mindre rationel karakter. Eftersigende skal de give tryghed og ro, men få spillere vil tale om hvad de laver. Her er jagten på fodboldverdenens okkulte viden, dens ånder og dens magiske praksis.
Af: Lasse Yde Hegnet, antropolog og journalist
Er fodbolden et spejl af virkeligheden, eller er den sit eget mikrokosmos? Uanset hvad svaret er, så stiller vi sjældent spørgsmålstegn ved hvad der er, og foregår i fodbolden. Den er så velkendt og tæt på, at vi ikke altid stiller spørgsmålstegn ved dens logikker og rationaler. I denne første udsendelse af Kalejdoskopet i efteråret 2020, forsøger vores hus-antropolog, Lasse Yde Hegnet, at udforske hvor rationalitet og irrationalitet i fodboldverdenen mødes, og hvordan det manifesterer sig i praksis.
Med udgangspunkt i en undren om hvorfor fodboldspillere udfører ritualer og nogle decideret adlyder tilsyneladende irrationelle tvangstanker, som en del af deres af deres kampforberedelse, forsøger Lasse at anskue fodbolden som en animistisk ontologi. Altså en verden hvor ånder og magi er vilkår, der er lige så reelle og almindelige som bip-tests og græs under fødderne.
Ingen fodboldspillere vil tale om hvad de laver af resultater og hvorfor de gør det. Derfor er Lasse gået til performance coach, Christian Engell, der samarbejder med Brøndby IF, og flere spillere i Premier League, Bundesligaen og på det danske landshold. Sammen med Engell, og Lasses antropolog kollega, Malthe Barnkop Lehrmann, sætter denne udsendelse ud på en ekspedition til der hvor kontrol og mental sikkerhed hører op, og usikkerheden og den såkaldte irrationalitet tager over.
Er der ånder i brændingen hvor rationaliteten banker mod usikkerhedens klipper?
Er der bund i at anse fodbolden som en animistisk verden
Døm selv og hør udsendelsen her:
En stor tak til Medianos hovedpartner, Arbejdernes Landsbank, som er kanalpartner på Mediano Magasinet - hvor Medianos mest tidløse og eksklusive indhold udkommer.