Dansk kvindefodbold - et uforløst potentiale?
I dette afsnit af Tillægstid ser vi nærmere på dansk kvindefodbold og den danske kvindeliga. Det gør vi sammen med landstrænere Lars Søndergaard, bestyrelsesmedlem Mette Bach Kjær og Kenneth Cortsen, der er forsker ved UCN.
AF STANIS ELSBORG
De vandt sølv ved EM i fodbold i 2017. De repræsenterer Danmark på fornemste vis i Champions League og europæiske storklubber. Kvindelige fodboldspillere har vækket interessen for kvindefodbold i højere grad end før. Men er det nok? Har DBU været dygtige nok til at udnytte EM-successen fra 2017 til at skabe større interesse for dansk kvindefodbold? Er potentialet så stort, som der hele tiden bliver talt om? Og hvor står dansk kvindefodbold i lyset af coronakrisen?
Det er et par af de spørgsmål, som vi forsøger at få besvaret i dagens udgave af Tillægstid, der er produceret af Idrættens Analyseinstitut.
Panel:
Mette Bach Kjær, bestyrelsesmedlem, DBU
Lars Søndergaard, landstræner, DBU
Kenneth Cortsen, forsker, University College Nordjylland
Vært: Stanis Elsborg
Hør hele udsendelsen her:
Foto: Lars Ronbog / Getty Images