Mediano PL - City-signal, bejlersejre og tre på stribe for Arsenal
Podcast: Første spillerunde i 2021 bød på sejre til titelbejlerne, endnu en triumf for Artetas Arsenal og en opvisning på Stamford Bridge af gæsterne, Manchester City, som måske ligefrem sendte et mesterskabssignal.
AF ADAM MØLLER GOMAA
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Xee.
Her er årets første udgave af Mediano PL, hvor vi samler op på 17. spillerunde i Premier League.
Det blev en runde, hvor både Manchester United, Tottenham og Leicester vandt og dermed holdt presset på Liverpool i toppen.
Og så fik Chelsea en fodboldlektion af gæsterne fra Manchester City, som burde have vundet langt større på Stamford Bridge.
Vi giver jer den store analyse af Chelsea-Manchester City og samler som altid også op på resten af rundens kampe.
Panelet udgøres af fodboldtræner, Rasmus Monnerup, og fodboldspiller i HIK, Jonas Hebo Rasmussen.
Du kan høre udsendelsen her:
Også i 2021 kan Mediano dække Premier League tæt takket være vores samarbejde med Xee, som er Yousees TV- og streamingkanal. Og også i 2021 kan man følge Premier League på Xee.
Kan man lide Mediano PL, skal man takke Xee, for det er takket være dem som partner, at vi her på Mediano kan give den fuld gas med Premier League-dækningen.
Vi taler denne gang om kampene i følgende rækkefølge:
Everton-West Ham (00:04:30)
Manchester United-Aston Villa (00:13:00)
Tottenham-Leeds (00:26:30)
Crystal Palace-Sheffield United (00:35:30)
Brighton-Wolverhampton (00:44:30)
West Bromwich-Arsenal (00:49:00)
Newcastle-Leicester (00:56:30)
Chelsea-Manchester City (59:30)
Foto: Getty Images/Marc Atkins