MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Sorte Sokker sikrer Medianos dækning af La Liga og Serie A frem til 2024

Sorte Sokker sikrer Medianos dækning af La Liga og Serie A frem til 2024

Partnernyt: Sortesokker.dk har forlænget aftalen med Mediano, så der nu er dækning af La Liga og Serie A i høj kvalitet mindst frem til 2024. En af Medianos mere usædvanlige partnere er også blevet en af de mere populære.

Vi åbner torsdagen med en god nyhed: Der bliver masser af dækning på Mediano af La Liga og Serie A også i 2022 og 2023. Mediano har i denne uge indgået en ny toårig aftale med sortesokker.dk. Dermed kan vi love vores lyttere, at der hver måned vil udkomme det faste magasin om henholdsvis Serie A og La Liga, der begge er blevet voldsomt populære magasiner med op til 20.000 lyttere pr. afsnit.

Sortesokker.dk er en af Medianos mere specielle partnere, men er også blevet en af de partnere, som lytterne husker allerbedst, når vi i vores spørgeskema-undersøgelser spørger, hvem de kan huske blandt Medianos partnere. Folkene bag Sorte Sokker har forstået, hvad et podcast-samarbejde er og hvad det vil sige at være i et community. Når vores surveys viste, at det kommercielle helst ikke måtte være for langt, så skar sortesokker.dk deres speaks ned, så de blev ultrakorte. Når de skulle målrette et budskab, så lyttede de til vores anbefalinger om, hvilket indhold og hvilken målgruppe, der passede bedst.

Du får som lytter hos Mediano stadig 20 procent rabat, når du bestiller sorte sokker eller bambus-undertøj. Det handler bare om at bruge koden ‘Mediano’, og det tilbud er så godt og budskabet er så simpelt, at det her på snart fjerde år fortsat giver mening for Sortesokker.dk at forlænge partnerskabet. Så tilpas mange af dem, der bruger tilbuddet vender tilbage og bliver langvarige kunder hos sortesokker.dk, at samarbejdet kan betale sig, og det samme må være tilfældet for lytterne, der har fundet en kvalitetsløsning på et hverdagsproblem for de fleste.

André Nielsen fra sortesokker.dk fortalte for et par år siden, hvordan partnerskabet opstod og hvad det gav virksomheden at være partner på Mediano. Den kan du læse her

Som André sagde i den fortælling om, hvad der skete, da man blev partner på magasinerne om La Liga og Serie A:

- Det viste sig, at lytterne nærmest satte endnu mere pris på vores partnerskab, fordi vi blev partner på noget af det allermest specielle Mediano-indhold, som lytterne ofte har en særlig relation til. Og det blev vores lille fordel.

På billedet øverst i artiklen kan man se en af de mere skæve ideer, der er udviklet sammen med sortesokker.dk. Et par gange om året giver vi lytterne muligheden for at vinde 365 par sokker - så mange, at man ikke behøver bekymre sig om at vaske sokker i et år. Lytterne skal gætte hvem i Medianos panel, benene tilhører og i rigtig rækkefølge. Vi kan røbe, at svaret på dette foto var følgende: Peter Brüchmann, Rasmus Monnerup og Lukas Babalola - i den rækkefølge.

Magasinerne om Serie A og La Liga udkommer én gang pr. måned, og dertil vil der være de mere specielle udsendelser: Mediano Breaking, Det taktiske værksted, Mediano Moneyball og selvfølgelig det ugentlige Max Mediano, så der skal forhåbentlig blive rigeligt med dækning af de spanske og italienske ligaer i de kommende år.

Foto: Nicklas Beran og Getty Images

Det taktiske værksted - AaBs cheftræner Marti Cifuentes

Det taktiske værksted - AaBs cheftræner Marti Cifuentes

Landshold Special - VM i Qatar med alt, hvad det indebærer

Landshold Special - VM i Qatar med alt, hvad det indebærer