MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

F.C. København Special - mød sportsdirektøren, træneren og anføreren i tre unikke udsendelser

F.C. København Special - mød sportsdirektøren, træneren og anføreren i tre unikke udsendelser

Superliga Special: Her er hele tre udsendelser med det allermest konkrete, vi kan lave om F.C. København lige nu. Vi har haft vores tre eksperter til at tale med tre relevante og aktuelle nøglefigurer, så vi kan få den maksimale dybde i hvert sit format. Tak til The Old Irish Pub for at blive partner på dette særlige Mediano-format.

Af Rasmus Monnerup, Jonas Hebo Rasmussen og Peter Brüchmann

De tre udsendelser og vores klub specials er sponsoreret af The Old Irish Pub, Arbejdernes Landsbank er partner på alt indhold om Superligaen - de enkelte formater kan have andre partnere (nævnt i intro-speak)

Mediano-bilen har været i Aalborg, Aarhus og Herning og har lavet store ‘pakker’ om AaB, AGF og FCM, hvor vi udgiver flere udsendelser samme dag.

Nu er turen kommet til F.C. København, hvor vi har fået interviews med tre nøglepersoner på hvert sit niveau med følgende setup:

  • Træner Jess Thorup i ‘Det taktiske Værksted’ hos Rasmus Monnerup, der har prolicens og derfor kan tale med trænerne på deres vilkår og give tid og plads til at folde alle nuancer ud.

  • Anfører Nicolai Boilesen, der passer bindet, mens Carlos Zeca er skadet, i ‘Players Lounge’ hos Jonas Hebo Rasmussen, der selv spiller fodbold og er spillernes stemme på Mediano.

  • Og sportsdirektør Peter Christiansen i ‘Mediano Bossword’ i en samtale med chefredaktør Peter Brüchmann.

Boilesen og Hebo.

Det er bygget op som tre selvstændige udsendelser, som man kan høre hver for sig og som sagtens kan stå alene, men også høres som et samlet indblik i arbejdet i F.C. København.

Peter Brüchmann og Peter Christiansen.

Det er vores klare ambition at lave indhold, som netop på grund af værternes baggrund kan gå så dybt som muligt og give et så nuanceret indblik i klubbernes arbejde, som vi formår.

Jess Thorup i det taktiske værksted hos Rasmus Monnerup.

Du kan f.eks høre:

  • Hvilket transfervindue forventer Peter Christiansen i den kommende vinter?

  • Hvor langt er Jess Thorup med at udvikle den spillestil i ‘FCKs design’?

  • Hvordan har Nicolai Boilesen oplevet skiftet fra Solbakken til Thorup?

  • Få også historien om Luther Singh, Mathias Zanka og en række andre emner, der har fyldt i diskussionen om FCK.

Her kan du høre udsendelsen med Jess Thorup i Det taktiske værksted:

Sådan så det ud, da Monnerup interviewede Thorup på FCKs træningsanlæg onsdag eftermiddag.

Her kan du høre samtalen mellem Nicolai Boilesen og Jonas Hebo Rassmussen:

Og sådan så det ud, da de to talte sammen på Frederiksberg.

Endelig kan du her høre Bossword-samtalen mellem Peter Christiansen og Peter Brüchmann. Den skal findes i den kanal, der hedder Mediano Magasinet.

Og her kan du se, hvordan det så ud i Harald Nielsen Lounge i Parken, da interviewet fandt sted. Det paradoksale er, at Peter Christiansen var en del af den allerførste Klub Special med flere udsendelser fra samme klub samme dag, da vi i november sidste år besøgte AGF og blandt andet talte med sportschef Peter Christiansen. Tre dage senere blev han annonceret som ny sportsdirektør i F.C. København. Det indgår også i interviewet.

Hør også de andre udgaver af Det taktiske Værksted med Monnerup med en række trænere fra Superligaen

I det taktiske værksted taler Monnerup både med Superligaens trænere, men har også samtaler med trænere som Bo Svensson i Bundesligaen, Brian Riemer/Thomas Frank i Premier League, ligesom han taler med landstrænere og sammen med Medianos øvrige eksperter laver store analyser af de mest interessante udviklinger i international fodbold.

Hør Hebos unikke samtaler med spillere fra Superligaen, landsholdet og spillere, som har krydset veje med Hebo tidligere.

Her kan du se listen over de Bossword-samtaler, der er udkommet. Vær opmærksom på, at Bossword ud kommer i Mediano Magasinet, vores kanal for business-indhold og altså ikke i Medianos hovedkanal:

--
Husk projekt 'Støt Mediano', hvor du kan blive frivillig abonnent på Mediano. Det kan du gøre her.

Du kan også læse om formålet med Støt Mediano. Det kan du gøre her.

Og her kan du læse vores status på projektet med frivillige abonnementer efter den første måned.

Fotos: Ludvig Alexander Brüchmann

Kom med til det store jyske topmøde - Seks direktører i Superligaen om, hvem der styrer udviklingen

Kom med til det store jyske topmøde - Seks direktører i Superligaen om, hvem der styrer udviklingen

Her er redaktionens anbefalinger til fodbolddokumentarer og -serier

Her er redaktionens anbefalinger til fodbolddokumentarer og -serier