Tak - Status på et landskampsår, vi aldrig kommer til at glemme
Landshold Special: Her gør Mediano status på landskampsåret 2021. På et år med EM, semifinale, Eriksens kollaps og træer, der voksede næsten ind i himlen, men mistede lidt blade til sidst.
Af Peter Brüchmann
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Fiberby
EM. Semifinale. Eriksen. Top 10 i verden. Ni sejre i træk. Og hele verden kiggede mod Danmark. Mod stakkels Eriksen, der faldt om. Mod Simon Kjær, der prøvede at redde sin kammerat. Mod spillere, der græd i deres karrieres værste øjeblik med ryggen til vennen. Mod Hjulmand, der samlede sit hold og hev det op til kanten efter to nederlag i de første EM-kampe.
Her er en status på 2021. Et landskampsår, vi formentlig og forhåbentlig aldrig kommer til at glemme. Vi har sat fodboldspiller Jonas Hebo Rasmussen og fodboldtræner Rasmus Monnerup til at kigge på fodboldåret i rødt og hvidt.
De kommer forbi emner som:
Hvilket øjeblik har gjort det største indtryk
Hvilken kamp imponerede dem mest?
Hvilken spiller har gjort de største fremskridt?
Hvilken spiller drømmer de om at se i et formidabelt 2022?
Og hvad er Kasper Hjulmands største udfordring frem mod VM i Qatar til november næste år - og forhåbentlig også december?
Vi kommer selvfølgelig også forbi afslutningen mandag aften i Skotland.
Du kan høre udsendelsen her:
Hør også den udsendelse, vi lavede før de sidste kampe mod Færøerne og Skotland, hvor vi forsøgte at finde frem til, hvor mange spillere, der var sikre i Kasper Hjulmands VM-trup på 23 mand, hvis holdet skulle udtages nu og der ikke var skader.
Den kan du høre her:
--
Husk projekt 'Støt Mediano', hvor du kan blive frivillig abonnent på Mediano. Det kan du gøre her.
Du kan også læse om formålet med Støt Mediano. Det kan du gøre her.
Og her kan du læse vores status på projektet med frivillige abonnementer efter den første måned.
Foto: Getty Images