Mediano Superliga: Sønderjyske-AaB Special
Her får du en grundig analyse af Superligaens mandagskamp i Haderslev
Af Alex Munk Hjort
Denne podcast er lavet i samarbejde med Støt Mediano og når vi taler om dansk fodbold er vores Hovedpartner - Arbejdernes Landsbank - også med.
Sønderjyske havde brugt pausen på at lave et nyt spilsystem og kom med et forandret udtryk i form af en 3-5-2. AaB stillede som altid op i deres egen 3-5-2, hvilket gav en meget låst første halve time. Men så måtte Iver Fossum lade sig udskifte og ind kom Kasper Kusk - og så kom målene.
Sønderjyske kom foran på et straffespark efter en kollision mellem Jacob Rinne og Faris Moumbagna. Men der gik kun tre minutter efter det, før Louka Prip havde udlignet i den anden ende via en flot assist fra Kasper Kusk.
Kampen blev mere og mere levende i anden halvleg og Sønderjyske gjorde en virkelig god figur. Desværre for sønderjyderne havde AaB vældig godt styr på deres dødbolde, ikke mindst deres lange indkast, der gav store problemer i Lawrence Thomas’ felt.
Men Sønderjyske gav ikke op, i hvert fald ikke før Louka Prip driblede gennem hele forsvaret og afgjorde kampen i det 90. minut. Nu er AaB to point fra FC København, som de møder i næste uge. En sejr der vil betyde, at AaB overvintrer på Superligaens andenplads.
I den anden ende af tabellen har Sønderjyske nu syv point op til FC Nordsjælland og OB over stregen.
I denne udsendelse kan du høre om perspektiverne fra AaBs sejr på 3-1 over Sønderjyske. Du kan blandt andet høre om:
Hvor langt der er mellem Sønderjyske og holdene lige over dem.
Sønderjyskes nye udtryk.
Kasper Kusks vigtighed på trods af begrænsende startpladser.
AaBs dødbolde og lange indkast.
Og så får du også en fortælling om AaBs 19-årige angriber Anosike Ementa, der var vældigt ombejlet i dansk fodbold allerede som 14-årig, hvor han allerede var to meter høj.
Lyt med her:
Du kan også høre mandagens Mediano Superliga her:
Husk projekt 'Støt Mediano', hvor du kan blive frivillig abonnent på Mediano. Det kan du gøre her.
Du kan også læse om formålet med Støt Mediano. Det kan du gøre her.
Foto: Lars Rønbøg // Getty Images