Troels Bech i en samtale med Erik Falk, fodboldfar til Rasmus Falk
Hvilke tanker og bekymringer oplever forældre til talentet i sin vandring fra glad amatør til alvorlig professionel? Erik Falk, far til Rasmus, fortæller om udfordringer og fælder, når sønnens glade leg med bolden bliver mødt af voksenverdenens agenter, medier og benhårde miljø.
Hvad gør det ved forældrene, når knægten i serien af ugentlige eksaminer i offentlighed må udvikle robusthed og lejlighedsvis kynisme? Hør om betydningen af at snakke om alt andet end fodbold i familien og at have venner udenfor fodboldmiljøet.
Og så kommer Erik Falk, der i en periode trænede Rasmus - og Christian Eriksen - med det stærke råd til fodboldforældre: lad drengen bestemme og stil dig til rådighed
Hør udsendelsen her:
I starten af 2020 vendte Troels Bech tilbage til Danmark et par måneder før planlagt på grund af coronakrisen, men allerede da var han gået i luften med podcasten ’Bech Bag Bolden’, hvor en samtale med Lars Høgh var et fremragende indblik i, hvad der ventede os.
Siden har Troels Bech i sin samtalerække blandt andet talt med Ståle Solbakken, Thomas Frank, Thomas Kahlenberg, Erik Sviatchenko, Claus Steinlein, Åge Hareide, Kasper Hjulmand, Jesper Grønkjær, Martin Jørgensen, Christian Eriksen, Stig Tøfting, Martin Laursen, Claus Bo Larsen, Carsten Werge, Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøm og mange mange flere
Bechs podcast udkommer cirka én gang om ugen. Hvis du er interesseret i at høre mere om den podcast - og hvordan man kan blive samarbejdspartner på formatet, så skriv til Medianos chefredaktør Peter Brüchmann på bruchmann@mediano.nu.
Her kan du høre alle de afsnit som Troels Bech har lavet indtil videre. Listen er lang, indholdet er godt.
God fornøjelse:
Foto: Lars Ronbog/ Getty