Superliga Preview: Åben kamp om guldet og 7. pladsen
Hvem er favoritter i Parken? Hvad kommer overlevelsen til at betyde for Vejles spil? Og venter der en bananskræl på Midtjylland? Få svarene i ugens Superliga Preview.
Af Sture Sandø
Podcasten i denne artikel er sponseret af Arbejdernes Landsbank og Just Eat – deltag i konkurrencen om billetter til Danmark - Belgien d. 17. juni i Parken her.
Brøndby sørgede for at få genåbnet guldkampen med 3-1-sejren over Midtjylland i søndags. Dermed er intet afgjort, og det ligger definitivt fast, at vi minimum skal forbi næstsidste spillerunde for at få placeret guldet.
I runde 30 står Brøndby overfor et Derby i Parken, hvor F.C. København venter – samme sted som FC Midtjylland kommer på besøg bare tre dage senere.
I Kvalifikationsspillet er nedrykkerne allerede fundet, men kampen om 7. pladsen er helt åben, og der er kun tre point fra Vejle på 10. pladsen op til AaB på 7. pladsen.
I Mediano Superliga Preview skal vi naturligvis omkring samtlige kampe, og optakterne bliver leveret af Rasmus Monnerup og Benjamin Leander – vi har nemlig sendt Francis Dickoh en tur til Århus for at dække pokalfinalen for DR Sporten.
Tidskoder:
VB – OB: 00:05:55
AaB – ACH: 00:22:50
FCM – RFC: 00:36:54
FCK – BIF: 00:47:32
AGF – FCN: 01:21:49
SJE – LBK: 01:38:16
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images