Troels Bech i en samtale med Brian Priske
Hvordan tager man skridtet fra assistent til cheftræner? Og hvordan er forskellen på Superliga og Champions League? Og hvad sker der, når man skifter fra dansk til belgisk fodbold? Alt dette og meget mere fortæller Brian Priske om i denne episode.
Lavet i samarbejde med Naturli
Træneren med DM guld og sølv, pokaltitel og Champions League erfaring fortæller om de mest pressede peioder i sit trænerliv med mere ansvar og flere bekymringer. Troels og Brian taler om hjælpen, han får fra den fortsat voksende stab - og om betydningen af at have folk tæt på, som han kender godt; i sit nye job i Antwerpen har han inden første træningsdag fået selskab af 3 kolleger fra superligaen.
Priske har en flot fortid som spiller i flere belgiske topklubber og vurderer til sammenligning, at akademierne i dansk fodbold er lidt bedre skruet sammen. I Royal Antwerpen er de først ved at steppe op på den front - men har efter oprykningen for 4 år siden igen etableret sig i toppen af ligaen.
Derfor er ambitionerne og forventningerne til den nye danske træner store i Belgiens ældste klub med 1-tallet i logoet.
Lyt med her:
Under EM, vil Troels Bech udkomme i sit vanelige format med fokus på Europamesterskaberne. Her er samtaler med forskellgie personligheder omkring Landsholdet, eller
I starten af 2020 vendte Troels Bech tilbage til Danmark et par måneder før planlagt på grund af coronakrisen, men allerede da var han gået i luften med podcasten ’Bech Bag Bolden’.
Siden har Troels Bech i sin samtalerække blandt andet talt med Ståle Solbakken, Thomas Frank, Thomas Kahlenberg, Erik Sviatchenko, Claus Steinlein, Åge Hareide, Kasper Hjulmand, Jesper Grønkjær, Martin Jørgensen, Christian Eriksen, Stig Tøfting, Martin Laursen, Claus Bo Larsen, Carsten Werge, Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøm, Alexander Zorniger og mange mange flere.
Bechs podcast udkommer cirka én gang om ugen. Hvis du er interesseret i at høre mere om den podcast - og hvordan man kan blive samarbejdspartner på formatet, så skriv til Medianos chefredaktør Peter Brüchmann på bruchmann@mediano.nu.
Her kan du høre alle de afsnit som Troels Bech har lavet indtil videre. Listen er lang, indholdet er godt.
God fornøjelse:
Foto: Royal Antwerpen