Bossword - FC Midtjylland Special: Her er FC Midtjyllands plan med Danmarks rigeste mand ved bordet
Bossword: Her kan du møde Rasmus Ankersen i en samtale med Medianos chefredaktør Peter Brüchmann om de planer, der fredag blev præsenteret ved at pressemøde i Herning og som kan rokke ved magtforholdet i toppen af Superligaen og skandinavisk fodbold.
Af Peter Brüchmann
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Private Banking fra Arbejdernes Landsbank og Audi
Kom med til en samtale om udviklingen i FC Midtjylland - og hør lidt om Brentford.
FC Midtjylland har udvidet aktiekapitalen og solgt 25 procent af virksomheden for 125 mio. kroner til manden, der regnes som Danmarks rigeste, Anders Holck Povlsen, eller rettere Heartland med Holck Povlsen ved roret. Det indebærer, at FC Midtjylland kan siges at have en værdi af 500 mio. kroner pr 2021.
Fredag præsenterede FC Midtjylland Vision 2025, som rummer investeringer i fanzone, et nyt fodboldhus med Guldminen og nye stadionfaciliteter.
Blandt målsætningerne er:
En placering blandt Top 50 i Europa (ud fra UEFAs klubrangliste, hvor klubben i dag er nr. 112)
En sponsoromsætning på 100 mio. - næsten en fordobling af det aktuelle.
Og 10.000 tilskuere på MCH Arena 20 såkaldte 'magiske dage' på en sæson.
I udsendelsen kommer vi også forbi Brentford, hvor Rasmus Ankersen er sportsdirektør.
Du kan høre udsendelsen her:
Hør også de andre episoder i Bossword-serien - og husk at abonnere på kanalen Mediano Magasinet, hvor du interesserer sig for samtalerne med Superligaens topfolk:
Samtalen er optaget fredag d. 4. juni i Herning.
Foto: Getty Images