Fodboldfortællinger med Thomas Pyndt – denne gang med Martin Kongstad
Velkommen til en ny udgave af Fodboldfortællinger, hvor Thomas Pyndt en gang om måneden tager en snak med forskellige personligheder uden for fodboldens verden. Her fortæller den 57-årige journalist og forfatter Martin Kongstad om sin oplevelse af slutrunden.
I de første to episoder fortalte forfatteren Jesper Wung-Sung om sit forhold til Manchester United, hvorefter landsholdets sidelinjereporter i Discovery-regi, Kian Fonoudi, fortalte om sit forhold til slutrunder. Men vi er slet ikke færdige med det her EM endnu – heller ikke selv om Danmark tabte semifinalen til England i onsdags – for landsholdet gjorde det jo fantastisk og skabte en fodboldrus i landet med flotte resultater og offensivt spil.
Martin fortæller også om hvordan landsholdet har samlet og flyttet, hvorfor Mikkel Damsgaard minder ham om Per Frimann, hvordan Dannebrog igen flagrer på Nørrebro og hvorfor det var helt umuligt at levere det planlagte DJ-sæt efter nederlaget til England onsdag aften. Men vi taler også om andet end det aktuelle EM.
Hør blandt andet om:
- Hvordan Martin Kongstad tilbage i firserne blev en af de første roligans
. Hvordan han opdagede fodbolden i 70'erne, selv om sporten dengang blev regnet som værende ”for pikket”
- Hvorfor det dengang var noget særligt at tage linje 14 til Vanløse søndag formiddag, uden at det dog nåede op på oplevelsen af at se Finn Laudrup rulle sig ud i Idrætsparken
- Hvordan hans eget talent for fodbold en sommer reddede ham fra nogle øretæver i Esbjerg
- Hvad hans klub gennem mange år, Fremad Forsing Bananen, er for en størrelse
- Og selvfølgelig en snak om tre favoritspillere, der har fyldt noget for ham før og nu...
Lyt med her:
I serien af Fodboldfortællinger med Thomas Pyndt kan man i de første to episoder høre forfatteren Jesper Wung-Sung og reporter, Kian Fonoudi. Dem kan du høre her:
Foto: Privat