Mediano Bootroom: EM All Star-holdet
Video: Med 52 EM-kampe afviklet og Italien øverst på skamlen, er det tid til at drage konklusioner. Hvilke spillere har været bedst under slutrunden? Bootroom-eksperterne sætter deres All Star-hold.
AF: ANDERS EBBESEN
Videoen i denne artikel er sponsoreret af Zalando. Under hele EM klæder Zalando Bootroom-eksperterne på til optagelserne. Du kan finde al Monnerup og Hebos favorittøj hos Zalando lige her.
Gianluigi Donnarumma afgjorde EM-finalen. Nappede det afgørende, sidste straffespark fra Bukayo Saka og blev på den måde matchwinner. Umiddelbart derefter blev han kåret til turneringens bedste spiller.
Men hvem skal ellers fremhæves, som EM-turneringens store helte? Det forsøger Medianos eksperter i form af Rasmus Monnerup og Jonas Hebo Rasmussen at svare på i denne udgave af Mediano Bootroom.
For hvis vi kigger på det spiller for spiller - hvem har så gjort det bedst på de enkelte positioner?
Der er mange ting at tage med i overvejelserne for eksperterne. Hvor meget skal man have spillet, for at kunne være med? Hvor langt skal man være nået i turneringen? Og hvem af de helt store stjernenavne bliver vraget?
Der er masser af spørgsmål at forholde sig til for Monnerup og Hebo, der undervejs skal træffe nogle svære beslutninger i udvælgelsen af deres hold:
Bliver der plads til en dansker i midterforsvaret - og i så fald: hvem? Andreas Christensen eller Simon Kjær?
Leonardo Spinazzola, Joakim Mæhle og Luke Shaw har alle spillet en forrygende slutrunde i venstresiden - så hvem af dem skal sorteres fra?
Bliver der plads til spillere som Marco Verratti og Renato Sanches på midtbanen?
Kommer der et eneste af de mange stjernenavne, der måtte forlade turneringen tidligt med på holdet; Paul Pogba, Romelu Lukaku, Joshua Kimmich eller måske Kylian Mbappé?
Og bliver der plads til turneringens topscorere: Cristiano Ronaldo og Patrick Schick?
Derudover udpeger eksperterne også turneringens bedste træner(team) og deres egen turnerings-MVP. Spørgsmålet er, om de er enige i UEFAs kåring af Donnarumma?
Få alle svarene i videoen her:
For et par uger siden - efter EM-gruppespillets sidste kamp - gjorde Monnerup og Hebo midtvejsstatus og satte det foreløbigt bedste hold. Her blev der også diskuteret heftigt, blandt andet om hvem der skulle med på den centrale midtbane af Paul Pogba og Pierre-Emile Højbjerg. Den video kan ses her:
Foto og redigering: Marcus Califano og Ludvig Brüchmann