Superliga runde 2 med Jonathan Hartmann & Benjamin Leander
Nul hjemmesejre og kun fem mål i fem kampe. Pulsen nåede ikke højderne fra 2. runde i 1997/98, hvor der blev scoret 30 gange, men der var stadig rigeligt at tale om efter weekendens Superligakampe.
AF BENJAMIN LEANDER
Podcasten i denne artikel er sponseret af Arbejdernes Landsbank
Begge oprykkere er fortsat ubesejrede i landets bedste fodboldrække, men for første gang siden 2011/12-sæsonen har førerholdet i Superligaen ikke maksimumpoint.
Den jævne start på sæsonen afspejlede sig også i resultaterne fra weekendens kampe, der bød på fire delere og en spinkel 1-0 sejr til FC Midtjylland.
I udsendelsen her kan du bla. høre:
Det indgående kendskab til Sønderjyske og Vejle fra Lyngbys assistenttræner Jonathan Hartmann, der har mødt sønderjyderne fem gange mellem juli 2020 og juni 2021, og som var assistent for den nyligt udnævnte Vejle-træner, Carit Falch.
Om Jacob Rinnes nye rolle som AaBs 11. markspiller
Hvem, der har Superligaens flotteste brystkasse
Det stærkeste oprykkerfelt i nyere tid
Og meget mere
Som nævnt er enmands-hæren i studiet Lyngby Boldklubs assisterende træner Jonathan Hartmann, der søndag eftermiddag dirigerede sit hold til en 2-1 sejr i Nykøbing i premiererunden i 1. division.
Du kan høre udsendelsen her:
Foto: Jan Christensen, FrontZone Sports