Mediano Bootroom: Optakt til de to EM-semifinaler
Video: Så er Medianos videooptakter til de to EM-semifinaler klar. Rasmus Monnerup og Jonas Hebo Rasmussen klæder dig taktisk på til kampene, så du ved, hvad du skal holde øje med under Italien-Spanien og England-Danmark.
AF: ANDERS EBBESEN
Videoen i denne artikel er sponsoreret af Zalando. Under hele EM klæder Zalando Bootroom-holdet på til optagelserne. Læs mere om vores samarbejde her og i bunden af denne artikel.
48 af 51 EM-kampe er spillet.
Italien, Spanien, England og Danmark er de fire hold, der har gjort det bedst i EM-formatet.
Nu skal vi have fundet den endelige vinder.
I Mediano Bootroom går vi helt tæt på de tre resterende kampe - og nu er vi klar med de to første videoer i den sammenhæng, nemlig optakterne til de to semifinaler: Italien-Spanien og England-Danmark.
England - Danmark
Onsdag aften spiller det danske landshold den største fodboldlandskamp siden EM-finalen i 1992. Det er 29 år siden.
England har ikke bare hjemmebanefordel, men også fordel af, at der er begrænset adgang til kampen for danske fodboldfans. Det er et hold, der endnu ikke har lukket mål ind i turneringen, de har allerede ekspederet Tyskland og Ukraine ud i de to første knockout-kampe og de står forud for semifinalerne som bookmakernes favorit til at hjemtage titlen.
Der venter med andre ord Danmark en enorm, men ikke uløselig opgave.
Rasmus Monnerup og Jonas Hebo Rasmussen fokuserer i deres optakt til kampen blandt andet på:
Englændernes solide defensiv
Hvordan de to hold taktisk kommer til at stå overfor hinanden
Gareth Southgates mange muligheder på den offensive midtbane, og hvem vi skal forvente, han vælger til 10’er-positionerne
Hvorfor Kasper Hjulmand må overveje at bænke Mikkel Damsgaard
Joakim Mæhles muligheder for fortsat at være et af Danmarks stærkeste offensive kort
Hvordan danskerne kan ramme England
Du finder videoen lige her:
Italien - Spanien
Inden danmarks kamp mødes Italien og Spanien allerede tirsdag aften.
Forventningerne var ikke gigantiske til italienerne inden slutrunden, men gli Azzuri har overrasket positivt med deres bundsolid defensiv, angrebsivrige wingbacks, boldfaste midtbanespillere og hurtige angribere.
De kommer til at stå overfor et relativt ny-sammensat spansk hold, i det der bliver en gentagelse af EM-finalen fra 2012. Dengang vandt spanierne suverænt med hele 4-0.
Et lignende resultat er svært at forestille sig, men Luis Enriques mandskab har trodset den udbredte skepsis omkring holdet og ført dem sejrrigt igennem knock-outkampene imod først Kroatien (efter forlænget spilletid) og siden Schweiz (efter straffesparkskonkurrence).
I deres optakt til kampen fokuserer Monnerup og Hebo blandt andet på:
Hvad der er lykkedes så godt for italienerne indtil nu
Hvem der skal erstatte Spinazzola på italienernes venstre back
Hvorfor Enrique er så begejstret for Alvaro Morata
Hvordan spanierne vil forsøge at lægge pres på italienerne - og hvorfor det bliver afgørende for kampens udfald, hvorvidt det lykkes
Hvor kampens nøgledueller kommer til at udspille sig
… og mange andre taktiske perspektiver.
Du finder videoen lige her:
Foto og redigering: Marcus Califano og Ludvig Brüchmann
Under hele EM er Zalando partner på vores udsendelser i Mediano Bootroom. Udover at klæde vores eksperter på, har de forsynet os med blandt andet alle EMs landsholdstrøjer og de nyeste topmodeller indenfor fodboldstøvler fra Adidas, Puma og Nike.
Monnerup og Hebo har udvalgt alle deres personlige favoritter fra Zalandos tøjudvalg; dem kan du finde lige her.
Så længe Danmark er med i EM-slutrunden tilbyder Zalando 25% rabat til Medianos seere og lyttere.
Shop for minimum 500,- DKK og brug koden GODSTIL25 for at opnå rabatten.