Mediano Bootroom: Inden transferdeadline - hold øje med disse 11 Superliga-spillere
Tirsdag d. 31/8 klokken 23.59 lukker transfervinduet i Superligaen. De danske hold, der ønsker at købe eller sælge spillere inden lukning, har efterhånden travlt. I Mediano Bootroom giver Rasmus Monnerup og Jonas Hebo Rasmussen deres bud på, hvilke Superligaspillere- og klubber, der kommer til at være størst aktivitet omkring inden deadline.
AF: ANDERS EBBESEN
Vi befinder os i den sidste uge af sommerens transfervindue. Det er sidste udkald for Superliga-klubberne, hvis de vil nå at handle inden deadline natten mellem tirsdag og onsdag - natten mellem august og september.
Superliga-cheferne rundt omkring i landet går ind i nogle hektiske dage og timer. Det samme gør spillerne. Store beslutninger om deres fremtidige liv, kan blive truffet uden den store betænkningstid.
Men hvilke spillere og klubber er det helt præcist, vi skal holde øje med inden transferdeadline?
Det giver Rasmus Monnerup og Jonas Hebo Rasmussen deres bedste bud på i denne udgave af Mediano Bootroom. I deres overvejelser tager de blandt andet højde for, hvilke spillere der:
Har interesse i at skifte, for at få mere spilletid
Har interesse i at skifte, for at komme til en større klub og eventuelt få en højere løn
Kan forventes at komme bud på, som deres nuværende klub ikke kan afvise
Er eftertragtede af en eller flere andre (Superliga-)klubber
Ud fra disse faktorer udpeger Monnerup og Hebo 11 spillere, som DU skal holde øje med i transfervinduets sidste timer. Se videoen lige her.
Videoen er vores sidste transferaktuelle YouTube-video i denne omgang. Allerede inden transfervinduet åbnede d. 15. juni, forsøgte Monnerup og Hebo at give deres bud på, hvilke spillere flere af Superliga-klubberne ville forsøge at hente i løbet af sommeren. Flere af deres profetier, er gået i opfyldelse. Se selv videoerne i playlisten herunder.
Hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af vores YouTube-videoer fremover, kan du abonnere på vores YouTube-kanal og få en notifikation, hver gang vi har lavet en ny video. Du abonnerer på kanalen ved at trykke på ABONNÉR-knappen herunder.
Foto og redigering: Ludvig Brüchmann