Status på Superligaen efter 7 runder - Sidste stop inden transfervinduets lukning
Mediano Superliga - 7. runde: Her gør Rasmus Monnerup, Steffen Dam og Peter Brüchmann status efter første periode af Superliga-sæsonen. Syv runder er spillet, der er landskampspause og transfervinduet lukker i denne uge. Men det er næsten 32 procent af grundspillet, så de syv runder er mere end bare en begyndelse.
Af Peter Brüchmann
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Fiberby
En af de bedste indledninger på en Superliga-sæson, som panelet kan erindre. Og det selv om virkeligt mange store profiler er solgt ud af Superligaen.
Det er overraskende, men positivt. Overraskende er det også, når panelet fastslår, at rundens bedste kamp var Silkeborg mod Randers.
Men vi kommer omkring det hele i denne udsendelse. Hør blandt andet om:
Brøndbys genistreg - og fejl - ved at ændre formation mod FC Midtjylland
Den spiller, der kan blive afgørende for, hvem der er favorit til mesterskabet
Perspektivet for Peter Sørensen og Vejle
AaBs kurs under Cifuentes
Hvor meget kan AGF bruge 2-2 kampen mod OB som et skridt ud af krisen?
Hvor er OB efter syv point i syv kampe, men masser af løfter?
Hvor godt er F.C. København-holdet lige nu og hvorfor klikker det?
Og meget mere.
Vi taler i rækkefølge om:
Superligaen generelt (00:00:50)
AaB-FC Nordsjælland (00:13:30)
SønderjyskE-Viborg (00:29:50)
Silkeborg-Randers (00:39:20)
Vejle-F.C. København (00:51:30)
AGF-OB (01:18:30)
Brøndby-FC Midtjylland (01:37:45)
Du kan høre udsendelsen her:
Hør også interviewet med Peter Sørensen i Vejle før første kamp for den nye træner:
Hør evalueringen af de danske hold i Europa:
Foto: Getty Images/Lars Rønbøg