Mandagsfrokosten - Landsholds Special om EM 2020 og VM 2022
Mandagsfrokosten: Vi har glædet os til en uge, hvor vi kunne lave to fredagsfrokoster. Det sker i denne uge, og her starter vi med en Landsholds Special, en mandagsfrokost, hvor vi tager Kasper Hjulmands landshold under kærlig behandling, mens der laves mexicansk chorizo i baggrunden.
AF Peter Brüchmann
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af HelloFresh og Arbejdernes Landsbank
Her tager vi fat i EM og Danmarks semifinale i en slutrunde, der formentlig aldrig vil blive glemt, men vi dækker også op til VM-kvalifikationen og tre kampe den kommende uge, der indledes med et fyldt Parken til Danmark-Skotland onsdag aften.
Vi har forvandlet Fredagsfrokosten til en landsholds-special, når efteråret nu indledes med en fyldt national-arena.
Rundt om bordet sidder fodboldtræner Rasmus Monnerup, fodboldspiller Jonas Hebo Rasmussen og Sture Sandø, der for UEFA fulgte det danske landshold under hele slutrunden som 'team reporter'.
Du kan høre udsendelsen her:
Hør blandt andet om:
Hvordan vil vi huske EM2020?
Hvordan vil vi placere slutrunden i et historisk perspektiv, når vi sammenligner med andre slutrunder?
Hvad gjorde størst indtryk på os?
Hvordan oplevede Sture Sandø at være tæt på holdet hele vejen?
Hvad betyder det, at landsholdet gør indtryk på resten af verden?
Og hvor står holdet til de aktuelle kampe?
Hør også de normale udgaver af Fredagsfrokosten, som vi har samlet i en playliste her:
Fredagsfrokosten er blevet til i et samarbejde med HelloFresh, verdens førende leverandør af måltidskasser. Det nye format har vi udviklet sammen med vores nye partner, HelloFresh. De laver måltidskasser, der er klimavenlige og lavet med afmålte portioner og lokale ingredienser. Vi laver podcast og snakker om fodbold. Og så håber vi, at lytterne vil prøve tilbuddet. HelloFresh er med os som minimum det meste af efteråret.
I udsendelsen nævnes rabat på den første måned med måltidskasserne fra HelloFresh på op til 725 kroner. Den får du ved at følge dette link. Alternativt kan du altid bruge koden 'hellomediano'
Fotos: Ludvig Brüchmann