MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Sport & Perspektiv: Grænseløst løb – Maratonsportens historie med Tonny Vorm

Mediano Sport & Perspektiv: Grænseløst løb – Maratonsportens historie med Tonny Vorm

I 2019 løb kenyaneren Eliud Kipchoge maratondistancen på under to timer som den første nogensinde, og søndag kridter han igen Nike-skoene til legenes traditionsrige maratonløb for mænd. I dette afsnit af Dépêche fortæller vi historien om maratonsportens konstante stræben efter at afsøge grænserne for det menneskeligt mulige.

Af Jeppe Højberg Sørensen

Natten til søndag dansk tid løber mændenes maraton af stablen under OL i Tokyo. Kenyanske Eliud Kipchoge regnes blandt favoritterne – Ikke mindst på grund af hans skelsættende præstationer de seneste år. I 2018 satte han sig på den officielle verdensrekord, der lyder 2:01:39, og i 2019 brød han så, i et uofficielt løb, den mytiske barriere på 2 timer. Kipchoge blev hyldet for sin dedikation og ukuelige tro på progression, men præstationen kommer ikke ud af det blå.

Maratonløbere har altid været præget af en iver efter at afprøve de menneskelige grænser. Det har ført til sublime præstationer, men mændenes maratonhistorie er også skæmmet af dødsfald, besvimelser og på det seneste diskussioner om doping af både medicinsk og teknologisk karakter.

Sammen med Tonny Vorm, forfatter til Sidste tog til Boston – Maratonløbets historie, undersøger Dépêche maratonsportens grænsesøgende kultur og begivenhedsrige historie – i forsøget på at forstå, hvad der driver Kipchoge, Nike og resten af maratonverdenens aktører.

Afsnittet er Dépêche’s anden udsendelse. Et nyt format på kanalen Mediano Sport & Perspektiv, skabt i samarbejde med freelancejournalist Jeppe Højberg Sørensen, der kort og levende vil stille skarpt på de vigtigste tendenser og historier fra sportens verden.

Vi håber, I vil gribe depechen!

Du kan høre det første afsnit om atletaktivismens foregangskvinde her.

Gæst: Tonny Vorm

Vært og tilrettelæggelse: Jeppe Højberg Sørensen

Foto: Matthias Hangst / Getty

1. division: "Det kan helt galt i både Esbjerg, Hobro og på Amager"

1. division: "Det kan helt galt i både Esbjerg, Hobro og på Amager"

Superliga Preview: Endelig et rigtig Derby igen!

Superliga Preview: Endelig et rigtig Derby igen!