MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Superliga - Klar til topkamp, AaB i top 3 og AGF med nye helte

Mediano Superliga - Klar til topkamp, AaB i top 3 og AGF med nye helte

Mediano Superliga 8. runde: Her analyserer Mediano-holdet Superligaens 8. spillerunde og kigger på udviklinger i top og bund. Dagens hold består af fodboldtrænerne Rasmus Monnerup og Lukas Babalola, der får debut i Mediano-studiet.

Af Peter Brüchmann

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og HelloFresh

Så kører Superligaen med lukkede vinduer. Ikke flere transfernyheder, og nu kan de nye profiler ses i aktuel udvikling, og man kan få svar på, hvor store huller, der er efterladt efter de profiler, der rejste ud.

I dagens udsendelse kigger vi på de tilløb, som F.C. København og FC Midtjylland gav sig selv til den helt store topkamp i den kommende weekend, men vi kigger også på den fantastiske kulisse i Aarhus til AGF-Vejle og det, der var inden i kulissen.

Dagens panel består af fodboldtræner Rasmus Monnerup med UEFAs prolicens og så en debutant i skikkelse af Lukas Babalola, der er analytiker for Lyngbys 1. divisionshold og ansvarlig for talenterne i Lyngbys akademi i årgangene U13, U15 og U17. Den opmærksomme lytter vil således bemærke, at Lukas træder i fodsporene på en allerede velkendt stemme hos Mediano, Jonathan Hartmann.

Panelet taler i rækkefølge om:

  • Superligaen generelt (00:04:30)

  • OB-SønderjyskE (00:15:15)

  • FC Midtjylland-FC Nordsjælland (00:28:10)

  • Brøndby-Silkeborg (00:40:30)

  • AaB-Viborg (00:58:00)

  • Randers-F.C. København (01:12:15)

  • AGF-Vejle (01:29:30)

Du kan høre udsendelsen her:

Hør blandt andet diskussioner om:

  • Hvad er det, der lykkes for Marti Cifuentes i AaB, og hvordan ser hans pointsnit ud, når man sammenligner med nogle af de store trænere i AaB-historien

  • Var det trods nederlaget i Aarhus et skridt frem for Peter Sørensen og Vejle?

  • Hvad kan spillere som Mikael Andersson og Mustapha Bundu give AGF og hvad er perspektivet med den trup, som AGF står med lige nu?

  • Hvor god er Jonas Wind lige nu? Og hvordan lykkes FCK med både Wind og Pep Biel i samme formation?

  • Hvordan ser Brøndbys spil og trup ud, når man kigger på opbygningen af et nyt hold efter mesterskabet - eller i hvilken grad er der tale om et nyt hold?

  • Og meget andet

Foto: Getty Images/Lars Rønbøg

Mediano PL - Runde 4: Kongen er vendt tilbage til Old Trafford

Mediano PL - Runde 4: Kongen er vendt tilbage til Old Trafford

Premiere på Max Mediano - efterårets største satsning på Mediano

Premiere på Max Mediano - efterårets største satsning på Mediano