MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Superliga for Voksne - Brøndby Special med Carsten V. Jensen, Hammer & Froulund

Superliga for Voksne - Brøndby Special med Carsten V. Jensen, Hammer & Froulund

Superliga for Voksne #34: Er Brøndby et mesterhold på afveje? Eller er Brøndby midt i en nøje eksekveret strategi, som fik uventet medvind i sidste sæson og møder uventet modvind i denne? Vi har puttet fodbolddirektør Carsten V. Jensen ind i Superliga for Voksne. Det er der kommet denne udsendelse ud af.

Af Peter Brüchmann

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Peter Larsen Kaffe og er optaget hos vores nye partner, Unikke Mødesteder, nemlig på Nordsjællands Konferencecenter.

Her er Superliga for Voksne, hvor vi igen i denne udgave rykker tættere på en Superliga-klub. I sidste udgave talte vi med bestyrelsesformand Jan Laursen fra FC Nordsjælland om opbygningen af et akademi, der kan sælge spillere for 150 millioner kroner og har sat en standard for transfer og udvikling.

Denne gang går vi tæt på en af de mest omdiskuterede strategier i nyere Superliga-historie, nemlig Brøndby IF, hvor fodbolddirektør Carsten V. Jensen er i spidsen for at eksekvere en strategi for en klub, der er gået fra underskud på 80 millioner kroner, over spareplan og mesterskab til den aktuelle 10. plads i Superligaen med kritik til følge.

I denne udsendelse sætter vi Carsten V. Jensen sammen med direktør i Royal Arena, Dan Hammer, og kommunikations- og brandingdirektør i Arbejdernes Landsbank, Peter Froulund.

Hør blandt andet diskussioner om:

  • Mandatet fra Carsten V. Jensens ansættelse i 2019.

  • Mesterskabssæsonen

  • Det netop overståede transfervindue

  • Betydningen af egenudviklede spillere vs spillere, man henter i en ung alder og gerne vil øge værdien af.

  • Hvordan Brøndby afstemmer den løbende forventning til fans, medier og interessenter.

Du kan høre udsendelsen her:

Udsendelsen er optaget på Nordsjællands Konferencecenter i Allerød. Det skyldes Medianos nye samarbejde med Visit Nordsjælland, hvor vi optager en række udsendelser på Unikke Mødesteder som Kronborg, Gjethuset, Royal Stage, Slotssø Palæet og Søhuset Konferencecenter. Sammen med Unikke Mødesteder sætter vi fokus på, at det kan være tid til at mødes igen og at kreativitet også kan foregår andre steder end til et digitalt møde.

Hør også de andre udgaver af Superliga for Voksne, som vi har samlet i denne playliste.

Se billederne fra torsdagens optagelser på Nordsjælland Konferencecenter på Medianos instagram-profil.

Læs om de unikke mødesteder hos Visit Nordsjælland her.

SfV CV.jpg

Fotos: Ludvig Brüchmann

Bold & Bøger #32:  Klassikerne du ikke vil gå glip af

Bold & Bøger #32: Klassikerne du ikke vil gå glip af

Troels Bech i en samtale med Andreas Maxsø - mester med Brøndby og klar til udlandet

Troels Bech i en samtale med Andreas Maxsø - mester med Brøndby og klar til udlandet