Mediano 1. division: Efteråret der var og foråret der kommer
Mediano 1. division: I denne udsendelse ser vi tilbage på de store linjer fra første halvdel af sæsonen i Danmarks næstbedste fodboldrække. Vi kigger også fremad mod et forår med en tæt og fyldig topstrid.
Af Alex Munk Hjort
Podcasten i denne artikel er lavet i samarbejde med vores hovedpartner, Arbejdernes Landsbank.
FC Helsingør har overrasket mange og er topholdet i 1. division, tæt forfulgt af Hvidovre - som også har overgået al forventning - og forhåndsfavoritterne fra Lyngby. Ikke langt efter lurer AC Horsens på en åben flanke, der kan sende Den Gule Fare med elevatoren tilbage op i Superligaen.
I den anden ende af tabellen ser det dystert ud for Fremad Amager og Hobro, der hver har 12 point og skal bruge et større mirakel for ikke at ende i nedrykningsspillet - sågar undgå nedrykning.
Der er stadig kamp om to pladser i oprykningsspillet, omend FC Fredericia er så godt som sikre på den ene. Den sidste plads, der mest af alt bliver symbolsk da der er 10 point mellem nummer fem og seks i skrivende stund, skal formentlig findes mellem Nykøbing FC, HB Køge, Esbjerg og Vendsyssel.
Der er 23 dage til at 1. division starter igen, men stadig fire dage tilbage af transfervinduet. Kan topholdene holde på deres profiler eller ligger der en Superligaklub og lurer op mod deadline-dag?
Det er blot et af de spørgsmål, som panelet diskuterer i denne udsendelse. Du kan også høre om:
De største positive og negative overraskelser i efteråret.
Kampen om de to øverste placeringer.
Hvem løber med sjettepladsen?
Klubberne i bunden.
FC Helsingør uden sin topscorer i foråret.
Er Casper Tengstedt for god til 1. division?
Kan man tage momentum med henover en vinterpause?
Panelet består af fodboldtræner med UEFA’s Pro-licens Rasmus Monnerup og sportschef i FA 2000, Steffen Dam.
Vært: Alex Munk Hjort.
Lyt med her:
Husk projekt 'Støt Mediano', hvor du kan blive frivillig abonnent på Mediano. Det kan du gøre her.
Du kan også læse om formålet med Støt Mediano. Det kan du gøre her.
Foto: Jan Christensen // Getty Images