Superliga Special: ‘De har set alvoren i øjnene’
Mediano Superliga: Mandag aften tabte AaB på hjemmebane til Viborg. Hvor alvorlig er situationen egentlig i det nordjyske? Og hvorfor er Viborg så gode? Vi giver svarene i denne udsendelse, hvor vi ser tilbage på mandagskampen
AF GISLE THORSEN
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Støt Mediano
Alarmklokkerne bimler i Aalborg. Ja, måske endda hele Nordjylland.
Den lokale fodboldstolthed AaB er i problemer i bunden af Superligaen og risikerer at miste sin status som Superliga-klub.
Nordjyderne kunne have sendt Brøndby under nedrykningsstregen mandag aften, men tabte hjemme til Viborg efter en skuffende indsats.
Det var især blodfattigt efter pausen, hvor Viborg scorede to gange og sikrede sig en 3-1-sejr. Den sejr sender klubben fra domkirkebyen op på andenpladsen i Superligaen, og det er rigtig meget godt at sige om Viborg for tiden.
Det gør fodboldtræner Azad Corlu i denne Mediano Special, hvor han sammen med Medianos Gisle Thorsen ser tilbage på mandagskampen i Aalborg og perspektiverne for de to klubber.
Hør blandt andet om:
Et AaB-hold der virkede rigtig bange for at tabe
Viborgs seneste stjerneskud Anton Gaaei
Hvordan Erik Hamrén skal løfte Theo Sander
Viborgs evne til at kontrollere en kamp
Hvorvidt Marco Ramkilde kan være løsningen i front for AaB
Og meget, meget mere…
Du kan høre udsendelsen her:
Mandag så vi tilbage på 14. runde i Mediano Superliga. Lyt til den udsendelse her:
Hør også vores analyse af FC Københavns nye strategi, der blev præsenteret fredag:
Relevante links
AL Bank - så let skifter du bank
Støt Mediano - hjælp os med at skabe endnu mere unikt indhold
Mit Mediano - Medianos helt egen podcast-app, hvor du kan designe dit eget feed
Foto: Lars Rønbøg/Gerry Images