MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Vejen til Qatar - Ny Amnesty-rapport viser fortsatte krænkelser

Vejen til Qatar - Ny Amnesty-rapport viser fortsatte krænkelser

“Vejen til Qatar” er denne gang på besøg hos Amnesty, hvor Annette Skubkjær Rimmer fortæller om organisationens nye rapport og den generelle udvikling i Qatar få uger før slutrundestart.

AF KENNETH HANSEN

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank - og ved hjælp af Støt Mediano. Klik her for at blive Støt-medlem.

Der er nu mindre end en måned til, det hele går løs i Qatar.

FIFA og arrangørerne selv kalder det selv for historiens bedste og mest velorganiserede slutrunde, men aldrig har kritikken været så massiv mod en sportsbegivenhed før.

I dette afsnit af “Vejen til Qatar” er vært Kenneth Hansen på besøg hos Amnesty, for at tale med organisationens politiske rådgiver i Danmark, Annette Stubkjær Rimmer.

Siden starten af 2021 har hun stået for at kommunikere Amnestys arbejde i Qatar ud til medier og andre interessenter.

Samtalen tager udgangspunkt i organisationens seneste arbejde i og med Qatar og slutrunden i fodbold, og hvilke opdagelser tallene i Amnestys seneste rapport giver.

Du kan bl.a. høre om kampagnen #PayUpFIFA, om strukturel racisme i Golfen og hvordan Amnesty forbereder sig på at være synlige i ørkenstaten efter sidste spark i slutningen af december.

Der tales ydermere om Amnestys interne arbejde på kryds og tværs af landegrænser, og hvordan Annettes kollegaer i især sydeuropa eller andre sydlige lande slet ikke oplever samme tryg og bevågenhed fra borgere og medier som her i Norden.

Du kan høre snakken med Annette Stubkjær Rimmer fra Amnesty lige her:

Mediano har siden 1. januar 2020 valgt ikke at have partnere, der beskæftiger sig med betting, casino og kviklån.

Vi har den seneste tid fået mange nye frivillige abonnenter, der er med i Støt Mediano og betaler for, at vi også kan lave udsendelser, der ikke er kommercielle og/eller ikke har nogen partner. Og for, at vi kan lave et medie om fodbold uden, at bettingindustrien er med.

Her er vores beskrivelse og status på Støt Mediano og udviklingen - det er også vores vision for fremtidens Mediano.

Vil du også være med, så kig forbi Støt Mediano.

Mediano har gennem de seneste år dækket det kontroversielle VM 2022 i serien ‘Vejen til Qatar’. Her kan du finde erklæringen, da serien blev præsenteret for snart to år siden.

Vores øvrige udsendelser i serien findes i Mediano 2.

Foto: Fran Santiago / Getty Images.

Superliga Preview: Fynsk forvandling

Superliga Preview: Fynsk forvandling

Superliga Special om FC Midtjylland-OB: Valgdag og samarbejde hen over midten

Superliga Special om FC Midtjylland-OB: Valgdag og samarbejde hen over midten