'Fodbold var bedre i 90'erne': Jul på Vimmersvej
I dette afsnit ser ‘Fodbold var bedre i 90’erne’ tilbage på en tilfældig - men, skulle det vise sig, ganske særlig - uge i 1995. Store ting både begyndte og sluttede den uge.
Af Sebastian Stanbury
‘Fodbold var bedre i 90’erne’ produceres af Mediano og udgives eksklusivt på Podimo.
Kig godt på ungersvenden på billedet ovenfor.
Kan du genkende denne 17-årige målmand? Selvfølgelig kan du det. Det er Gianluigi Buffon.
Billedet er taget 26. november 1995. Parma spillede mod Juventus og havde Buffon i målet. Det var hans anden kamp for klubben. En uge forinden debuterede han mod AC Milan. Sikke en start, hva’? AC Milan og Juventus i sine to første kamp i voksenfodbolden.
Det seneste afsnit af ‘Fodbold var bedre i 90’erne’ handler om netop den uge. De tre værter - Karsten Krogh, Thomas Pyndt og Sebastian Stanbury - er gået 27 år tilbage i tiden og ser nærmere uge 47 1995, fra 20. til 26. november.
Du får blandt andet historien om den kamp mellem Parma og Juventus, hvor Buffon markerede, at han for alvor var ved at bryde igennem. Samtidig, noget længere mod nord, sluttede en EM-helt sin karriere i ydmyge rammer og med besynderlig afskedskamp. Og så blev begyndelsen til enden for Blackburn Rovers’ tid som topklub symboliseret ved et slagsmål i Moskva.
Alt det får du i ‘Fodbold var bedre i 90’erne’; podcasten, hvor Thomas Pyndt, Karsten Krogh og Sebastian Stanbury tager de nostalgiske briller på og læser op fra fodboldens tykke historiebog.
Podcasten produceres af Mediano, men udsendes eksklusivt på Podimo. Du kan høre den lige her:
Og her kan du få 45 dages gratis prøveabonnement på Podimo.
Husk også søsterpodcasten til ‘Fodbold var bedre i 90’erne’, som hedder Fodboldens Kongerække. Her har det faste hold taget fat på en række VM-specials, og første af de afsnit handler om Oliver Kahn.
Foto: Getty Images