Fodbold var bedre i 90'erne: Kongerne af det frie spark
‘Fodbold var bedre i 90’erne’ handler i denne uge om de store frisparkseksperter fra 90'erne.
Fodbold var bedre i 90’erne’ produceres af Mediano og udgives eksklusivt på Podimo.
Det var ikke kun fodbolden, der var bedre i 90'erne. De direkte frispark var det også. Ved det netop afholdte VM blev der blot scoret to mål direkte på frispark, og ved EM i 2021 var det kun danske Mikkel Damsgaard, der evnede at udføre den svære kunst til perfektion, men det var altså noget helt andet i 90'erne.
Panelet, der i denne omgang har Morten Glinvad med som vikar for Sebastian Stanbury, kigger nærmere på de store frisparkseksperter fra 90'erne i form af Sinisa Mihajlovic, Roberto Carlos og det danske islæt Lars Højer Nielsen og vender også, hvad der er sket med dødboldseksperterne i moderne fodbold.
Europa Cup-rouletten endte på sæsonen 1989-90, så vi snakker om en skelsættende kamp i 2. runde af mesterholdenes turnering mellem Milan og Real Madrid, vi vender en glemt skotsk angriber i Bayern München, og til sidst får Karsten Krogh endnu en gang bekræftet, at italiensk fodbold bare var stærkest dengang i 90'erne med fortællingen om Sampdorias vej til deres eneste europæiske titel.
‘Fodbold var bedre i 90’erne’ er podcasten, hvor Thomas Pyndt, Karsten Krogh og Sebastian Stanbury tager de nostalgiske briller på og læser op fra fodboldens tykke historiebog.
Podcasten produceres af Mediano, men udsendes eksklusivt på Podimo.