Conference League Special #2: Dobbelt dansk exit og en snak koefficientlisten
Conference League: Randers FC og FC Midtjylland er ude af det europæiske selskab. Det efterlader FC København som enekæmper for Danmarks placering på UEFA’s koefficientliste.
Af Alex Munk Hjort
Udsendelsen i denne artikel er lavet i samarbejde med Heineken 0.0 - Medianos partner på al international fodbold
Randers kæmpede bravt, men der var klar klasseforskel mellem dem og Leicester City over to opgør. Ikke desto mindre kan Thomas Thomasberg og resten af holdet se tilbage på en yderst godkendt europæisk kampagne, hvor spillerne har fået sig en oplevelse for livet.
Vi sender Randers hjem til Superligaen med en analyse af deres returopgør på Cepheus Park og en vurdering af deres optrædener på den europæiske scene.
Også FC Midtjylland er ude af Conference League efter de måtte i straffesparkskonkurrence mod PAOK. En skrækkelig første halvleg betød at Ulvene måtte nøjes med forlænget spilletid efter reduceringen i anden halvleg, og i den forlængede spilletid lignede det mest af alt to hold, der bare ville sparke straffespark.
Vi analyserer midtjydernes exit, hvor skuffede de bør være og hvor det placerer FC Midtjylland i tvekampen med FC København.
Vi kigger også fremad efter lodtrækningerne, på FC Københavns kommende modstander PSV Eindhoven, deres chancer videre i turneringen og den underliggende kamp for koefficientpoint.
Hør blandt andet om:
Randers’ spillemæssige forbedring fra første kamp
Hvor imponerende Randers’ europæiske eventyr har været
Hvor skuffende FC Midtjylland exit er
Den taktiske ændring i pausen
Tvekampen med FC København
Danmarks chancer for at komme i top 15 på UEFA’s koefficientliste
Hvilke klubber og lande vi skal holde øje med
Lyt med her:
Eksperter: Lukas Babalola & Gisle Thorsen
Vært: Alex Munk Hjort
Husk projekt 'Støt Mediano', hvor du kan blive frivillig abonnent på Mediano. Det kan du gøre her.
Du kan også læse om formålet med Støt Mediano. Det kan du gøre her.
Foto: Plumb Images // Getty Images