Super på Podimo: Sådan endte derbyet uden udebanefans
Podimo - Super #7: Dette forår bliver uden Brøndby-fans på Østerbro og uden FCK-fans på Vestegnen, når de to rivaler møder hinanden. Det har Divisionsforeningen besluttet efter en anmodning fra politiet. I denne udgave af Super forklarer Gisle Thorsen og Sebastian Stanbury, hvordan vi endte her, og undersøger, hvad planerne for derbyet er på længere sigt.
Super udkommer på Podimo. Den laves i samarbejde med Mediano, men kræver abonnement på Podimo.
Det bliver uden Brøndby-fans i Parken, når FC København og Brøndby mødes i nationalarenaen 2. påskedag. Og når FCK i maj skal til Vestegnen, må de også klare sig uden deres fans.
Efter tilskuerurolighederne i forbindelse med efterårets derby i Brøndby har Divisionsforeningen – på politiets anmodning – besluttet at lukke for udebanesupportere til de to resterende kampe mellem FCK og Brøndby i denne sæson.
Men bliver det den nye normal – eller er der ’blot’ tale om en midlertidig stadionkarantæne? Det ser Sebastian Stanbury og Gisle Thorsen på i denne udgave af Super, der står i derbyets tegn.
Og der er nok at tage fat på, for fronterne er hårdt kørt, når de to værter taler med de forskellige parter.
“Dialogen er blevet værre over de senere år,” siger Sarah Agerklint, der er formand for Brøndby Support, om samarbejdet med politiet.
”Min frygt er, at en 12-årig dreng får en brosten i hovedet, og så er han lam fra halsen og nedefter,” siger Peter Dahl, ledende politiinspektør ved Københavns Politi, om forråelsen i forbindelse med derbykampene.
Du kan i udsendelsen blandt andet høre om:
• Hvorfor er vi kommet hertil?
• Politiets frygt
• Fan-frustration over manglende dialog
• Divisionsforeningens nye sikkerhedspakke
• Hvorfor politiet ikke bare holder udebanefans på deres afsnit
• Hvorvidt forbud mod udefans bliver permanent
• Og meget, meget mere
I podcasten kan du som nævnt høre interview med Sarah Agerklint, formand i Brøndby Support, og Peter Dahl, ledende politiinspektør i Københavns Politi.
Super er en podcast, der går bag om spillet på banen i Superligaen. Det handler om økonomi, og det handler om magt i dansk fodbold.
Gisle Thorsen og Sebastian Stanbury vil i Super tage dig med om bag kulissen og ind i Superligaens ledelseslokaler.
Du kan i løbet af året forvente at høre om Superligaens største lønninger, de sportslige budgetter og komme helt tæt på magten i de store klubber.
Kom gerne med forslag, hvis I som lyttere har input til, hvor vi skal bede Stanbury og Thorsen om at gå på jagt efter Superligaens hemmeligheder.
Skriv til kontakt@mediano.nu - her er postkassen altid åben.
Super udkommer eksklusivt på Podimo. Gå ind her, så kan Podimo se, at du kommer fra Mediano. Giv også gerne adressen videre: podimo.dk/mediano.
Du kan lytte til Super her, hvis du har eller tegner abonnement på Podimo.
Og hvis du bare vil prøve Podimos indhold, så er de første 90 dage gratis, så kan du selv bedømme om ‘Super’ og alt det andet gode indhold på Podimo er noget for dig. Mediano producerer også Superliga-magasinet ‘Allan’ og det internationale fodboldmagasin, ‘Diego’.
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images