Drømmen: Arbnor Mucolli
‘Drømmen’ er en ny serie på Mediano, der går tilbage til dengang, da det hele begyndte for nogle af Superligaens dygtigste spillere. I første episode fortæller Vejle Boldklubs Arbnor Mucolli om barndommen i Fredericia.
AF SEBASTIAN STANBURY
Podcasten i denne artikel i er udviklet og bragt i samarbejde med Hummel.
I dag lancerer Mediano en ny serie. Over de kommende uger og måneder vil ‘Drømmen’ fortælle om barndommens baner for nogle af Superligaens profiler. Vi vil tilbage til dengang, da nogle af landets bedste fodboldspillere ligesom tusindvis af andre drenge og piger drømte om at blive stjerner, og vi vil hylde de familiemedlemmer, trænere og ledere, der hjælper ungdommen på vej.
I første afsnit taler vi med Vejle Boldklubs Superliga-topscorer Arbnor Mucolli, der fortæller om sin start i fodboldens verden - på den lokale døveskoles baner og hos F’erne, Fredericia FF. Han fortæller om forholdet til broderen Agon, om den fælles kærlighed til flabede detaljer som Panenka’en, om familiens ofre for sønnernes fodboldkarriere, om pinligt nypudsede støvler og om slet ikke at være færdig med at drømme store drømme.
Vi taler også med Henrik Outzen, ungdomstræner i Fredericia FF. Han var aldrig i tvivl om, at Arbnor Mucolli ville blive til noget - og han har harf en vigtig finger med i spillet om, at Mucolli blev Superliga-spiller i en stor klub.
Foto: Marcus Califano