Andre Sider: ”Vittu” – Iben Mondrup
Iben Mondrup er opvokset i Grønland. Da hun var 18 år, rejste Mondrup til Danmark og uddannede sig på Kunstakademiet. Men det var først, da hun debuterede med sin første roman i 2009, at hun for alvor fandt sit materiale og sin udtryksform. Hendes to seneste romaner om de grønlandske børn Tabita og Vitus, der bliver adopteret af et dansk ægtepar og taget med til Danmark, har været store succeser. Hos både læsere og anmeldere. Vi besøgte Iben Mondrup i Hundested for at tale om ”Vittu”.
AF THOMAS LADEGAARD
”Det personlige er også kollektivt.”
I en tid hvor det er vigtigt for mange at pege på, hvad der helt særskilt hører til den enkelte, vil Iben Mondrup gerne pege på alt det, vi har til fælles.
Hendes historier om børnene Tabita og Vittu fortælles igennem flere forskellige perspektiver. Og udgør til sammen to romaner, der fortæller en uhyre barsk historie om børn, der bliver revet op fra deres rødder og skal finde fodfæste i nye, vanskelige rammer. Men samtidig fortælles en meget rørende og håbefuld historie, der skriver sig helt naturligt ind i den samfundsmæssige samtale om det dansk-grønlandske forhold.
Hør hele samtalen her:
Iben Mondrup er født i 1969. Hun har bl.a. udgivet:
Den autentiske eskimo, 2003
Ved slusen, 2009
En to tre, Justine, 2012
Godhavn, 2014
Johannes, 2016
Karensminde, 2016
Hvor godtfolk er, 2017
Vi er brødre, 2018
Tabita, 2020
Vittu, 2022
”Vittu” er udkommet på Politikens Forlag og kan købes hos Saxo HER
Podcasten Andre Sider er blevet til i et samarbejde mellem Mediano og Saxo. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: Bogforside