Landshold Special - Optakt til kampe mod Frankrig, Kroatien og Østrig
Fodboldlandsholdet: De kommende 10 dage venter fire kampe i Nations League mod store nationer. Danmark skal blandt andet møde Frankrig - en nation, der udover at være verdensmester også er en af Danmarks modstandere til VM i Qatar til november.
Af Peter Brüchmann
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og The Old Irish Pub
Kylian Mbappe, Karim Benzema, Antoine Griezmann og Paul Pogba. Dem skal Danmark møde til VM i Qatar den 26. november. Og en del af dem skal Danmark møde fredag aften på Stade de France i Paris.
Det er tid til Nations League og tid til fire landskampe, der kan blive meget afgørende især i forhold til at støbe det fundament, som VM-holdet skal bygges på. Dette ikke mindst på grund af VM-slutrundens placering i november og december i Qatar, der indebærer meget begrænsede muligheder for tilløb i form af testkampe og normal træningslejr op til en slutrunde. Det ligner i den grad en slutrunde, hvor det i mere end en forstand handler om at lande på benene og omgående gå i gang med at løbe - eller hit-the-ground-running, som det lidt mere mundret hedder på engelsk.
I denne udsendelse kigger vi på de kommende fire kampe i Nations League mod Frankrig, Kroatien og Østrig (to gange). Panelet består af fodboldtræner Rasmus Monnerup og journalist Gisle Thorsen.
Du kan høre udsendelsen her:
Hør blandt andet om:
På hvilke positioner er der grund til at rynke panden i forhold til den danske idealopstilling?
På hvilke positioner er holdet omvendt blevet endnu mere spændende i forhold til succesholdet fra EM?
Hvilke spillere skal især forsøge at løse problematiske klub-situationer i sommerens transfervindue?
Og meget mere.
Vi er tilbage med en analyse af Frankrig-Danmark lørdag morgen og har selvfølgelig også analyser omkring de andre kampe for Danmark i Nations League.
Foto: Getty Images