MedianoQ - EM Special #3: Danmark-Spanien
UEFA Women’s EURO 2022: Slutrunden ender her for det danske landshold, der efter nederlag til Spanien forlader England med ét mål scoret og tre point.
Af Alex Munk Hjort
Podcasten i denne artikel er lavet i samarbejde med Pepsi Max og Heineken 0.0.
Gruppespillet blev endestation for Danmark ved sommerens EM-slutrunde, og der skal nu kigges fremad mod nye mål i efteråret og frem mod VM i Australien og New Zealand næste år. Har det været skuffende eller er præstationen godkendt? Det forsøger vi blandt andet at svare på i denne udsendelse.
Danmark var tredjeseedet i gruppen og var oppe mod verdens nummer fem og syv, altså en svært gruppe, men det var nok de færreste der havde regnet med, at forskellen på særligt Danmark og Tyskland ville være så stor.
Analysen af kampen mod Spanien, og gruppespillet som helhed, får du af landsholdets assistentræner, Kristian Mørch, og Medianos ekspert Rasmus Monnerup.
Lyt med her:
Her på Mediano er vi glade for at Pepsi Max og Heineken 0,0 er gået med.
Det er et samarbejde der gør, at Mediano nu endelig kan efterkomme et af de ønsker, vi har mødt oftest: Hvorfor gør I ikke mere ud af kvindefodbolden, men vi har kun i korte perioder af Medianos levetid haft partnere på Mediano Q, men samarbejdet med Pepsi Max og Heineken gør, at vi nu kan planlægge en række udsendelser gennem hele året og en stærk dækning af EM-slutrunden til sommer.
Du kan læse redaktiørens blog om samarbejdet her
Foto: Maddie Meyer // Getty Images