MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Sig velkommen til Miele - ny partner på Mediano

Sig velkommen til Miele - ny partner på Mediano

Fredagsfrokosten og Superliga for Voksne: Godt nyt for de, der kan lide at lytte til Fredagsfrokosten og til Superliga for Voksne. Vi har nemlig holdet på plads til den kommende tid og har fundet vores partnere.

Torsdag går den nye sæson af Superliga for Voksne i luften. Det bliver med et nyt setup og et justeret hold. Vi går tættere på klubberne og kommer til at lave flere egentlige klub-specials med topfolkene fra klubberne som deltagere. Derfor siger vi også, at Superliga for Voksne er ‘Stedet hvor Superligaen taler’.

Her er programmet for nogle af de første udsendelser, hvor vi går tæt på AGF, FC Midtjylland, F.C. København, Brøndby og et særligt tema om ejerskaber:

Dan Hammer har indstillet karrieren som ‘voksen’ - vi andre siger, at han holder pause og vi begynder senest om et halvt år at lufte muligheden for comeback. Direktør i Vejle Boldklub Henrik Tønder bliver ny fast paneldeltager sammen med Peter Froulund og Jonathan Hartmann. Peter Brüchmann og Gisle Thorsen vil fremover være værtsduo. Og så vil vi ofte have en special guest - i den første udsendelse i morgen er det SønderjyskE-bagmand Søren Davidsen, der er på besøg i sæsonpremieren.

Men den vigtigste nyhed i dag er at præsentere vores nye partner, som er Miele, der bliver partner på både Superliga for Voksne og Fredagsfrokosten. Det er vi kolossalt glade for. Miele er et kvalitetsprodukt udviklet gennem generationer i en familieejet tysk organisation, som vi på Mediano er stolte af at kunne arbejde sammen med.

Og apropos kvalitet, bæredygtighed og det familieejede, så er vi lige så glade for på nu fjerde sæson at kunne arbejde med Peter Larsen Kaffe, der har været tro partner på Superliga for Voksne gennem 50 udsendelser - udover at være vores kaffepartner på hele Superligaen og gennem mange, mange udsendelser med rigtigt mange bønner.

Samarbejdet med Miele har følgende ingredienser:

  • Fredagsfrokosten vil fremover blive optaget i Mieles showroom med Mikkel, som er Miele-kok ved gryderne og ovnen. Dermed må Hebo træde ned som køkken-assistent, men vi har sikret, at Mikkel holder med Arsenal, så der er fred i køkkenet. Enkelte episoder vil blive optaget hos Miele på Strøget i Aarhus.

  • Superliga for Voksne koncentrerer samarbejdet sig om Triflex HX2, den nye ledningsfrie støvsuger, som vi fortæller om, men også inddrager i udsendelserne. Vi spiser croissanter til Larsen-kaffen i studiet. Det krummer som regel ad pommern til, så det dårligste argument i udsendelsen afgør, hvem der skal støvsuge efter optagelsen. En slags fedtspiller-pris, hvor præmien er en tur med Triflex’en på jagt efter croissant-krummer.

Og så er vores nye studentermedhjælper m.m. (han er i virkeligheden lidt overkvalificeret, fordi han laver lydbøger på Gyldendal og har lavet radio på Loud), Vitus, blevet udnævnt til Triflex-Vitus. Han støvsuger allerede lystigt i Casa Mediano og har fået kurser af Miele-Jeppe, der kan håndtere sin Triflex som en amerikansk Navy Seal håndterer sine våben.

Her er Triflex-Vitus, er i virkeligheden hedder Robak til efternavn, i aktion på sin nye arbejdsplads i Vanløse.

Vi kommer også til at lave konkurrencer med Miele, så lytterne kan få muligheden for at vinde attraktive produkter fra Miele.

Og ligesom i vores samarbejde med Peter Larsen Kaffe finder vi nye muligheder undervejs i vores samarbejde. Det kan ikke udelukkes, at der kommer et nyt jysk topmøde i Superligaen hos Peter Larsen Kaffe i Viborg eller at vi inviterer et panel til spisning i et af Miele-køkkenerne i Aarhus eller Glostrup.

Vi glæder os til Superliga for Voksne i morgen og sæsonpremieren på Fredagsfrokosten i morgen.

Her er link til Mieles Experience Center og her til Experience Center i Aarhus.

PS: HelloFresh, der var med fra starten af Fredagsfrokosten, er stadig med hos Mediano, og vi har store planer til f.eks. VM, men det kommer vi tilbage til.

Fotos: Miele og Ludvig Brüchmann

Mediano La Liga - den store sæsonoptakt 2022-2023

Mediano La Liga - den store sæsonoptakt 2022-2023

Superliga Preview: Tid til selvransagelse i Aalborg

Superliga Preview: Tid til selvransagelse i Aalborg