MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Max Mediano - Spanske topkampe på menuen i ugens overblik

Max Mediano - Spanske topkampe på menuen i ugens overblik

Velkommen til Max Mediano – vi er det magasin, der giver dig overblikket over næste spillerundes kampe i de fire store europæiske ligaer, Bundesligaen, Premier League, La Liga og Serie A. 

Dagens eksperter er journalist Nicolai Lisberg og fodboldtræner Rasmus Monnerup. Vært er Karsten Krogh.

AF KARSTEN KROGH OG VITUS ROBAK

Denne udsendelse er lavet i samarbejde med vores faste partner på al indhold om international fodbold Heineken 0,0.

Bundesliga

I Bundesligaen er Leipzig kommet lidt dårligt i gang, og de skal spille lokalopgør mod højtflyvende Union Berlin.

To af Champions League-bejlerne, Hoffenheim og Leverkusen, mødes også, og det bør give et fingerpeg om toppen i Tyskland denne sæson.

Premier League

I Premier League møder Fulham Brentford i et interessant London-opgør, og det bliver spændende at se, om Mikkel Damsgaard måske kommer på banen.

Chelsea spillede en flot kamp mod Arsenal og har i weekenden Leeds hjemme, hvor de naturligvis er storfavoritter.

Mandag aften mødes de to engelske giganter, Manchester United og Liverpool, der begge har fået en meget svag begyndelse på sæsonen.

La Liga

I Spanien startede Atletico flot, og de møder et andet hold, der er kommet godt fra start, Villarreal.

Real Madrid vandt også deres første kamp og skal til Celta Vigo, der kan være et svært sted at spille.

Barcelona formåede kun at spille 0-0 i den første kamp og skal allerede i en svær udekamp mod Real Sociedad.

Serie A

I Serie A vandt samtlige de forventede top 8-hold i første runde. I weekenden mødes Atalanta og Milan, og det kan give et alvorligt fingerpeg om, hvordan sæsonen bliver for de to hold, der ikke var alt for overbevisende i første runde.

To vindere fra første runde mødes også i weekenden. Torino tager imod Lazio, og det kan blive ret sprængfarligt med to præsidenter, der nærmest afskyr hinanden og to hold, der ikke ligger langt fra hinanden i niveau.

Napoli vandt deres første kamp og møder Monza hjemme i weekenden. Det kan blive en brat opvågnen for Berlusconis nye hold.

Sidst i udsendelsen tager vi en tur verden rundt, og denne gang er vi i Tyrkiet, Holland, Frankrig, Norge og lidt andre steder.

Tak til lytterne derude. Vi håber, I nyder udsendelsen.

Hør også vores serie, Det spiller ikke, om spilleindustriens lidt for tætte forhold til fodbold og hvad det betyder af ødelagte liv og skæbner. Den kan høres i Mediano 2:

Mediano har siden 1. januar 2020 valgt ikke at have partnere, der beskæftiger sig med betting, casino og kviklån. Mediano arbejder ikke for at forbyde spil, men anbefaler en regulering af markedsføringen af spil.

Serien om spilleindustrien har ingen partner. Vi laver den, fordi den SKAL laves. Vi har den seneste tid fået mange nye frivillige abonnenter, der er med i Støt Mediano og betaler for, at vi også kan lave udsendelser, der ikke er kommercielle og/eller ikke har nogen partner.

Vil du også være med, så kig forbi Støt Mediano eller læs om formålet med Støt Mediano her samt vores seneste opdatering her.

Foto: Getty Images

Fodboldmagasinet på Mediano #20 – Barcelonas desperation og meningen med målsætninger

Fodboldmagasinet på Mediano #20 – Barcelonas desperation og meningen med målsætninger

Brentford special #8 - 4-0 over Manchester United og sæsonstart 2022/23

Brentford special #8 - 4-0 over Manchester United og sæsonstart 2022/23