Bold & Bøger #43: Sommerferiekufferten pakkes ud
August er en god måned at læse bøger i - og det har hele sommeren faktisk været. Medianos månedsmagasin om fodboldbøger er tilbage, og værterne giver deres bud på sommerferiebøger, som også kan læses nu, hvor hverdagen er tilbage.
Af Martin Davidsen og Sebastian Stanbury
Podcasten i denne udsendelse er bragt i samarbejde med Saxo.com
Læseferien er forbi.
Juli måneds udgave af Bold & Bøger handlede om gode bøger til sommerferien, og i denne måned ser de to værter, Martin Davidsen og Sebastian Stanbury, så tilbage på deres egen læsesommer.
Det bliver til en snak om en 40 år gammel bog om en skiløber fra Liechtenstein, om bogjagt på et loppemarked i Italien og om bogen, der mangler på FIFA’s store bibliotek i Zürich.
Og så er der selvfølgelig også vurderinger af de mange bøger, som værterne selv nåede at læse på deres ferier - blandt andet om en kontroversiel dansk fodboldstjerne, om et dansk tennismirakel og om norsk fodbolds største bedrifter.
Bold & Bøger er bragt i samarbejde med Saxo.com. Der er mange fordele ved at købe sine bøger hos Saxo. Der er et stort udvalg – mere end 10 millioner titler – og der er utallige både danske og udenlandske sportsbøger. Der er hurtig levering, mange steder dagslevering, og Saxo sender også til udlandet.
Du kan lytte til Bold & Bøgers august-udgave her:
Et besøg værd er også Bold & Bøgers søsterpodcast Andre Sider, som Mediano udgiver i samarbejde med saxo.com. I den seneste episode talte vært Thomas Ladegaard med Ekstra Bladets chefredaktør Knud Brix, der har skrevet en fascinerende bog om sine oplevelser i Afrika, blandt andet om mødet med krigsherren General Butt Naked.
Den episode kan høres her:
Foto: Sebastian Stanbury