Premiere på Fodboldens Kongerække - nyt format hos Podimo og Mediano
Podimo - den første i Kongerækken: Her får du første udgave af en ny satsning. Med humør, viden og kærligheder drøfter et udvalgt panel hver uge en spiller, der gjorde særligt indtryk på os. Boldjongløren fra Porto Alegre, Ronaldinho, er første navn i rækken.
Det plejer at være i barn- eller ungdommen, at man falder pladask for fodbolden. Hver forelskelse, hver sin historie.
I denne nye podcastserie, ved navn “Fodboldens Kongerække”, kommer du til at høre folk som Jan Michaelsen, Francis Dickoh, Sebastian Stanbury, Morten Glinvad, Arnela Muminovic og Troels Bech tale om forelskelse, fascination og henrykkelse.
I løse rammer kommer panelet forbi spillerens højdepunkter, særlige kendetegn, karriereforløb, og til sidst placeres den udvalgte konge på en fiktiv kaminhylde - holdt op mod de øvrige navne, som har været oppe i plenum.
Første afsnit cirkulerer rundt om brasilianeren med det velkendte smil, Ronaldinho. Hør blandt andet om træningskampen, der satte offensivspilleren på landkortet, om kampene mod Brøndby, om målene og præstationerne i Champions League og om hvordan han (alt for) hurtigt forsvandt fra overfladen igen.
“Fodboldens Kongerække” er blevet til via vores samarbejde med Podimo og erstatter de tidligere formater, “Allan” og “Diego”. Læs mere om justeringerne her.
I samme nyhed vil du også kunne læse, hvordan du lytter til et andet Podimo-format, “Fodbold var bedre i 90’erne”. Her er 13 afsnit allerede klar til afspilning.
Hos Podimo kan du også møde “Mads og A-holdet”, “Her går det godt”, “Hav & Kamal”, “Livet ifølge Emil og Thomas” og “Anders & Anders”.
Prøv Podimo gratis i 45 dage her, hvis du ikke allerede er kunde. Og hvis du vil fortælle vennerne om det, er det måske lettere bare at sige ‘podimo.dk/konge’.
“Fodboldens Kongerække” udkommer hver torsdag og har Kenneth Hansen som vært.
Du kan høre premiereudsendelsen om Ronaldinho lige her:
Foto: Getty Images / Shaun Botterill.