Podimo: AaB, Åtvidaberg og Leeds i 'Fodbold var bedre i 90'erne'
Det nyeste afsnit af ‘Fodbold var bedre i 90’erne’ kommer som vanligt vidt omkring i fodboldens verden - og lidt udenfor.
Af Sebastian Stanbury
‘Fodbold var bedre i 90’erne’ produceres af Mediano og udgives af Podimo.
I næste uge fylder en ganske særlig Superliga-kamp 28 år.
Den 31. august 1994 mødtes AaB og Brøndby i den mest sete Superliga-kamp i Aalborg nogensinde, og det er et opgør, der stadig ikke er glemt - i hvert fald ikke i Nordjylland.
For det blev en fodboldkamp, der pegede fremad. AaB ydmygede Brøndby i en magtdemonstration den sensommeraften, og nordjyderne viste sig selv og resten af Danmark, hvor godt de kunne spille - og den sæson sluttede med det første AaB-mesterskab.
Og så var det desuden lidt af en skandalekamp, fordi Aalborg Stadion havde meget svært ved at rumme de mere end 20.000 mennesker, der gerne ville til fodbold. Politiet måtte hente folk ned fra tribunetaget og sammenlignede kampen med at håndtere rockere. Og så var der én højlydt tilskuer, som ikke kunne komme på lokum.
Den historie kan du høre i det nyeste afsnit af ‘Fodbold var bedre i 90’erne’, som udgives på Podimo i samarbejde med Mediano. Men der er mange andre gode historier i denne uges afsnit. Thomas Pyndt og Sebastian Stanbury taler om Eric Cantonas betydning, da Manchester United slog Liverpool af pinden, om Åtvidabergs FF’s korte periode som svensk og endda europæisk magtfaktor, og hvorfor den teknologiske udvikling stoppede succesen, og om Leeds United og traumet fra 74/75.
‘Fodbold var bedre i 90’erne’ er et resultat af Medianos samarbejde med Podimo. Det samarbejde kan du læse mere om her.
Via dette link kan du gratis prøve Podimo i 45 dage.
Sammen med Podimo producerer Mediano også ‘Fodboldens Kongerække’. Første episode udkom i torsdags, og den kan du lytte til på Podimos platform eller her på Mediano.
Foto: Jean-Pierre Tartrat/Getty Images