Mediano Superliga - Thorups mangel på ledere, Capellas start og pres på de store hold
Superligaen - 7. runde: FC Nordsjælland er lige nu ti point foran Brøndby og FC Midtjylland, og der er gennemført cirka en tredjedel af grundspillet, så det begynder at blive mere end startvanskeligheder for de store hold i problemer. Kan de alle klemme sig op i en top 6, hvor en del af de normalt mindre hold gør det fremragende? Det ser vi på i denne udsendelse.
Af Peter Brüchmann
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank
F.C. Københavns spillere stod i går til regnskab overfor deres egne fans efter et klart 1-3 nederlag i Farum. Og efter kampen skulle de stå til regnskab overfor cheftræner Jess Thorup, der på tv fortalte, at holdet kun havde en leder, anfører Zeca, der ikke var med mod FC Nordsjælland. Tag den, Lerager, Falk, Claesson, Vavro og Co.
Men det var ikke kun FC Københavns pendul, der igen svingede den forkerte vej, runden var i den grad også FC Nordsjælland, der viste, at man ikke bare ligger i toppen som sådan en kortvarig sommerflirt med lidt medgang i godt vejr. FC Nordsjælland gav på alle parametre en opvisning a la dem, der i sin tid gjorde opgørene mellem Kasper Hjulmand og Ståle Solbakken som nogle af de mest velspillede Superliga-kampe, men også dem med en udtalt gensidig respekt.
Førstepladsen var på tur i denne weekend, hvor Silkeborg, AGF, Randres og til sidst FC Nordsjælland prøvede at indtage den undervejs. Men altså med FC Nordsjælland som tophold.
Hør i denne udsendelse blandt andet om:
Hvad forventer panelet mandag aften, når Albert Capellas debuterer som træner for FC Midtjylland?
Hvilket pres er der på Brøndby, der ligesom FCM er ti point efter 1. pladsen?
Hvor holdbart er Randers’ aktuelle succes med fire sejre på stribe?
Hvor hårdt rammer det Lyngby, at Andreas Bjelland brækkede sit ben i et grimt uheld i Viborg?
Hvor godt et hold er AC Horsens ved at blive under Jens Bertel Askou?
Og meget mere.
Vi taler i rækkefølge om:
Superligaen generelt (00:01:20)
Brøndby-FC Midtjylland- optakt (00:16:20)
AC Horsens-AGF (00:38:50)
Randers-AaB (00:51:30)
Viborg-Lyngby - (01:02:00)
FC Nordsjælland-FC København (01:12:30)
Silkeborg-OB (01:45:20)
Du kan høre udsendelsen her.
—
Fik du hørt portræt-udsendelsen af Albert Capellas, der lå i den første del af Superliga Preview fra sidste uge:
Eller Superliga for Voksne i sidste uge, hvor vi besøgte FC Midtjylland og Claus Steinlein:
Hør også vores udsendelser, som vi producerer til Podimo, men som nu kan høres på Mediano. Her er det helt nye format, Fodboldens Kongerække, med Ronaldinho som første konge i rækken:
Og her er det populære format, Fodbold var bedre i 90erne, der har kørt siden foråret på Podimo - og som man nu kan høre enkelte af de tidligere afsnit gratis i kanalen Mediano 2:
—
Mediano har siden 1. januar 2020 valgt ikke at have partnere, der beskæftiger sig med betting, casino og kviklån. Mediano arbejder ikke for at forbyde spil, men anbefaler en regulering af markedsføringen af spil.
Serien om spilleindustrien har ingen partner. Vi laver den, fordi den SKAL laves. Vi har den seneste tid fået mange nye frivillige abonnenter, der er med i Støt Mediano og betaler for, at vi også kan lave udsendelser, der ikke er kommercielle og/eller ikke har nogen partner.
Vil du også være med, så kig forbi Støt Mediano eller læs om formålet med Støt Mediano her samt vores seneste opdatering her.
Foto: Getty Images