MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano La Liga - Borja og Benz lyner, men Barca har fået ligaens nye stjerne

Mediano La Liga - Borja og Benz lyner, men Barca har fået ligaens nye stjerne

Med fire mål har Robert Lewandowski hurtigt fundet sig til rette i Spanien. Den store polak er derfor blandt hovedemnerne i denne Mediano La Liga, der også vender et muligt magtskifte i Sevilla.

AF KENNETH HANSEN

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af sortesokker.dk - vores faste partner på La Liga.

Efter tre spillerunder er det kun Real Betis og de forsvarende mestre fra Real Madrid, der står tilbage med maksimumpoint.

De to mandskaber tørner sammen i den kommende weekend, til et tidligt og regulært topopgør. Den kamp fylder selvfølgelig en masse i sæsonens første udgave af Mediano La Liga.

Vært Kenneth Hansen har igen i år selskab af kommentator, journalist og forfatter Morten Glinvad, og sammen gennemgår de sæsonens første spillerunder i La Liga. Hvor presset er Julian Lopetegui efter Sevillas mareridtsstart? Hvilke klubber bør handle inden transfervinduet smækker i? Og hvordan udartede diverse lodtrækninger sig for de spanske hold i de europæiske turneringer?

Det er blot nogle af spørgsmålene, vi kommer forbi i dagens udsendelse. Vi kårer også månedens talent og ruller et nyt element ud, som vi kalder for månedens flashback.

Programmet vender også Lewandowskis start i FC Barcelona, Real Madrids salg af Casemiro og hvorfor en lille klub som Osasuna oplever relativt stor succes i øjeblikket.

Du kan høre hele La Liga-udsendelsen lige her:

Foto: David Ramos/Getty Images

Sådan dækker Mediano transfervinduets lukning

Sådan dækker Mediano transfervinduets lukning

Superliga Special: Drømmestart for Capellas - men hvad med Brøndby?

Superliga Special: Drømmestart for Capellas - men hvad med Brøndby?