Mediano Superliga - På sporet igen. Men hvordan ligger skinnerne?
Mediano Superliga - 4. runde: Her er vores analyse af en runde i Superligaen med Derby, FC Nordsjælland på en sikker 1. plads, AGF på 3. pladsen og OB i nye problemer. Og noget om fans på afveje og hvad der sker, når man bestiller Neymar på Wish.
Af Peter Brüchmann
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank
Fjerde runde i Superligaen betød, at FC Nordsjælland nu topper Superligaen så meget, at holdet også er tophold efter femte runde, hvis ikke Silkeborg vinder mandag aften mod AaB og næste weekend ude mod Viborg. De to formodede guldkandidater, FC Midtjylland og F.C. København, har ikke engang tilsammen lige så mange points som FC Nordsjælland.
Det taler vi om i denne udsendelse, hvor vores panel, Azad Corlu og Steffen Dam, har set fodbold både fredag, lørdag og søndag i en runde, der gav os en overskuelig søndag med kun to kampe.
Vi taler i rækkefølge om:
Superligaen generelt (00:03:15)
Silkeborg-AaB - optakt (00:23:10)
Randers-AC Horsens (00:37:30)
Lyngby-FC Midtjylland (00:47:10)
FC Nordsjælland-Viborg (01:01:40)
F.C. København-Brøndby (01:14:30)
OB-AGF (01:35:00)
Du kan høre udsendelsen her.
I udsendelsen refereres til billeder af fans, der i den ene ende ødelagde Parkens sæder for at kaste dem på banen iført elefanthuer, mens de i den anden ende havde bannere med pædofoli-jokes rettet mod modstanderen. Disse billeder kan ses her:
Hør også vores serie, Det spiller ikke, om spilleindustriens lidt for tætte forhold til fodbold og hvad det betyder af ødelagte liv og skæbner. Den kan høres i Mediano 2:
Mediano har siden 1. januar 2020 valgt ikke at have partnere, der beskæftiger sig med betting, casino og kviklån. Mediano arbejder ikke for at forbyde spil, men anbefaler en regulering af markedsføringen af spil.
Serien om spilleindustrien har ingen partner. Vi laver den, fordi den SKAL laves. Vi har den seneste tid fået mange nye frivillige abonnenter, der er med i Støt Mediano og betaler for, at vi også kan lave udsendelser, der ikke er kommercielle og/eller ikke har nogen partner.
Vil du også være med, så kig forbi Støt Mediano eller læs om formålet med Støt Mediano her samt vores seneste opdatering her.
Foto: Getty Images/Lars Rønbøg