Fredagsfrokosten: Qatar Tatar og brændende kærlighed
Her er Fredagsfrokosten optaget i Aarhus med et fokus på VM i Qatar og hvordan medierne, alle vi, der kigger på fodbold og Mediano skal forholde os til VM i november og december i en ørkenstat med diktatur. Rundt om bordet sidder Stanbury, Gomaa, Elsborg, Brüchmann og Gourmet-Mikkel.
Af Peter Brüchmann
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Miele - og optaget i Mieles showroom i Aarhus
VM i Qatar: Fodbold for sig og politik for sig.
Eller politik er noget, vi kaster lys på før VM, men når så ‘musikken spiller’, så gælder det fodbold ? Eller hvad?
Det er emnet i dagens fredagsfrokost, hvor vi også ser på, hvad vi gør ved kærligheden under VM i Qatar:
Må vi stadig elske spillet og fodbolden?
Må vi stadig have samme begejstring, når Danmark vinder?
Og hvor gør vi alle vores følelser, vores indignation og vores fascination i noget, der foregår i rammer, der baserer sig på krænkelser af menneskerettigheder.
Rundt om bordet sidder Sebastian Stanbury, Adam Møller Gomaa, Stanis Elsborg og Mikkel Thomsen, der er Mieles helt egen gourtmet-kok.
I dag går snakken også om Roger Federer, Stanis Elsborgs søn i en PSG-trøje og mediernes dækning.
Du kan høre udsendelsen her:
--
Fredagsfrokosten blev født i 2021 og er tænkt som et åbent redaktionsmøde, hvor vi taler fodbold, mens der bliver lavet mad. Det er et indblik i, hvordan vi tænker og arbejder - og så er der altid en god og eviggyldig fodbolddiskussion som et omdrejningspunkt.
Til denne udgave af Fredagsfrokosten kommer du også til at opleve vores nye omgivelser. Formatet blev født hjemme i redaktørens køkken i Vanløse. Jonas Hebo og Gastro-Nicklas lavede panko-paneringer og vietnamesiske tacoer, mens Hebo fik luftet sine kvaler med løg.
Nu er Fredagsfrokosten flyttet hjemmefra. Vi er rykket op i den internationale elite og sidder nu i Mieles showroom og butik - denne gang i Aarhus, hvor Mieles lokaler fejrer fødselsdag i disse dage. Vi optager ofte også i Mieles showroom i Glostrup. Miele er ny partner på Fredagsfrokosten – og det er de i øvrigt også på Superliga for Voksne. Hebo og Nicklas er sat på bænken, mens Mieles egen kok, Mikkel, har løftet ambitionsniveauet ved gryderne.
Vi runder ugen både i fodboldens og vores egen verden. Fredagsfrokosten havde fra starten HelloFresh som partner. Nu er Miele vores partner i den nye sæson. Det centrale er stadig fodbolden og diskussionen, men vi bruger rammerne til at gøre samarbejdet relevant for vores partner, til at skabe en god relation mellem lytterne og vores partner uden at det bliver irriterende og irrelevante, kommercielle budskaber.
Og så leder vi altid efter det gode match, som vi synes, at Miele og Mediano er her: Kvalitet, grundighed, engagement - ligesom vi er lidt fascineret af ordene ‘immer besser’.
Samarbejdet med Miele har følgende ingredienser:
Fredagsfrokosten vil fremover blive optaget i Mieles showroom med Mikkel, som er Miele-kok ved gryderne og ovnen. Enkelte episoder vil blive optaget hos Miele på Strøget i Aarhus.
I Superliga for Voksne koncentrerer samarbejdet sig om Triflex HX2, den nye ledningsfrie støvsuger, som vi fortæller om, men også inddrager i udsendelserne. Vi spiser croissanter til Larsen-kaffen i studiet. Det krummer som regel ad pommern til, så det dårligste argument i udsendelsen afgør, hvem der skal støvsuge efter optagelsen. En slags fedtspiller-pris, hvor præmien er en tur med Triflex’en på jagt efter croissant-krummer.
Vi kommer også til at lave konkurrencer med Miele, så lytterne kan få muligheden for at vinde attraktive produkter fra Miele.
Her er link til Mieles Experience Center og her til Experience Center i Aarhus.
Læs om Miele i Aarhus her: cutt.ly/NXwd0X8
Læs om Miele i Glostrup her: cutt.ly/oXwfyaI.
--
Mediano har siden 1. januar 2020 valgt ikke at have partnere, der beskæftiger sig med betting, casino og kviklån. Mediano arbejder ikke for at forbyde spil, men anbefaler en regulering af markedsføringen af spil.
Serien om spilleindustrien har ingen partner. Vi laver den, fordi den SKAL laves. Vi har den seneste tid fået mange nye frivillige abonnenter, der er med i Støt Mediano og betaler for, at vi også kan lave udsendelser, der ikke er kommercielle og/eller ikke har nogen partner.
Vil du også være med, så kig forbi Støt Mediano eller læs om formålet med Støt Mediano her samt vores seneste opdatering her.
Foto: Ludvig Brüchmann